Oplev Derya Yildrim & Grup Şimşek, når de omdanner Gloria-scenen på Roskilde Festival til en hed smeltedigel af dragende lidenskabelige vokaler og anatolsk syrerock.

Hvad Matata mangler i musikalsk nerve, redder de med imponerende dansekoreografier og smittende energi.

På en isnende marts-lørdag spillede Jembaa Groove, med lige dele tilbagelænet charme og disciplineret effektivitet, op til varmende, salvende fællesdans.

Den Roskilde-aktuelle duo udforsker 80’ernes mellemøstlige dansegulve i en musikalsk hyldest til arabisk pop og disco med kvarttonesynthesizer og tromme-maskinens nostalgiske lyd.

Kjorstad Brothers viser overskud med deres viser fra Gudbrandsdalen

Der blændes op for lyset, synthdronerne varsler koncertens begyndelse, og Omar Souleymans lidt hæse stemme høres fra et sted bagved. Endelig træder han frem.

Ind på scenen træder fire musikere. I front styrer den karismatiske, tyrkisk-danske sangerinde Berrin Baş slagets gang. Fra første trommeslag kastes publikum ud i et energifyldt sammensurium.

Råt, fantasifuldt og feminint, pegende på en gang tilbage til 00’erne, tilbage til en filmisk fortid og frem mod en science fiction-fremtid.

Kompositorisk, arrangementsmæssigt og musikalsk fremstår Skyklokke gennemtænkt, gennemarbejdet og gennemført. Det er tydeligt, at Henriette Flach og hendes ensemble mestrer en bred palet af musikalske og kompositoriske virkemidler i både dynamik, tonesprog, stemmeføring og rytmik.

De lyriske melodier bevarer i mange tilfælde deres folkede følelse, og samspillet mellem de tre musikere er bundsolidt. Melodiens vekslen mellem klaver og guitar, som på EP’ens åbningsnummer “Som Menneske”, vidner om det stærke arrangements arbejde der har ligget forud for indspilningen.

“Der er noget ved sylfiden som et mytisk væsen, som er interessant, fordi det er alt det feminine, men det er også alt det, man er bange for.” - citat, Helene Tungelund

Thiago Nassifs no wave-inspirerede tropicalia og funk tager vores fordomme og forventninger op til kritisk revision. Det er sand tonal dekonstruktion.

Ved Grammy Awards 2022 vandt Arooj Aftab kategorien ”Best global music performance” med sangen »Mohabbat«, som, med Aftabs smukt klingende vokal i centrum, danner et roligt og sørgmodigt lydunivers i samspil med en betagende og elegant instrumentering.

“Folkeligt skal alt nu være,” skrev Grundtvig i midten af 1800-tallet. Således nu også tonen af vores fælles sangkultur, som vokaltrioen Trækfugl demonstrerer på deres selvbetitlede albumdebut.

I fredags satte Frederiksdal Chamber Folk Festival den klassiske og folkemusikken i stævne. I den finkulturelle ramme af Frederiksdal Slots havesal tog aftenens underdog sig dog bedst ud.

For 11. år i træk udfoldes musikkens rødder i diverse københavnske baggårde og spillesteder med alt fra nordisk folkemusik og colombiansk cumbia til malisk jazz-funk og meget mere!

Sons of Kemet lullede publikum ind i en trance, hvor vi alle var en del af samme dansende bevidsthed. Læs om den sidste koncert på Way out Wests anden dag 2022, og om bandet der gav årets koncertoplevelse.

Samarbejdet mellem Kalaha og sangerinden Hilal Kaya kulminerer på gruppens nye album, Tutku, når de anatolske toner tager form i en sfære af blæsere og syret guitar drevet af tunge rytmiske grooves og elektronisk æstetik.

Oumou Sangaré var soundtracket til den malinesiske revolution i 1991, og hendes musik får os stadig til at danse. Læs om hendes musik og koncert på Way out West i Gøteborg.

Med en fornyet blanding af traditionel tuaregmusik og blues sender Imarhan publikum på en rejse til ørkenen, der trækker tråde tilbage til berbernes nomadesamfund og Nordafrikas afkolonialisering. Læs med om Tuaregmusikken og dens entre i både nordafrika og resten af verden.