Mødet mellem urban lyd og fjern folketradition

© Foto: Mathias Bak Larsen

ANMELDELSE
Af: Josefine R. Skaaning
20.09.2023

Dyrelyde, trommekamp, mundharpesolo og elektroniske flader. Fem strubesangere gæstede Transjoiks koncert på turkis for i fællesskab at frembringe en både storslået og forundrende oplevelse. 

Tirsdag aften i turkis’ tæppebeklædte og lyskædeoplyste hule finder jeg mig en plads blandt puderne. Herfra skal jeg opleve koncerten ”Transjoik med urfolksstemmer: The secret in our voice”. Ved min ankomst ved jeg endnu ikke, hvad jeg skal forvente, men aftenen viser sig at blive en fascinerende lydlig og visuel oplevelse, hvor sang- og musiktraditioner fra kolde, nordlige egne både tørner og væves sammen med de seneste årtiers urbane lydformninger.

Strubesang og elektronisk trance

Norske Transjoiks musik er svær at putte i en kasse. Den har afstikkere til genrer som jazz, trance, ambient og syrerock og er karakteriseret af frontmanden Frode Fjellheims evner inden for joik – en samisk form for strubesang. Denne aften har gruppen selskab af fem folkesangere fra Sibirien, Finland og Quebec, der iført smukke, traditionelle klæder indtager scenen med hver deres strubesangstradition.

Frode Fjellheim, initiativtager til Transjoik © Foto: Mathias Bak Larsen

Er man i tvivl om, hvad strubesang helt præcist er, kan det beskrives som en række lyde, der frembringes ved hjælp af en særlig strubeteknik, der lyder lidt som en blanding af growl og en didgeridoo. Det er både fascinerende og uforståeligt – som et hemmeligt sprog, der aldrig afslører sine betydninger.

Med sig har de fem gæster en række traditionelle instrumenter, bl.a. byzaanchy (violin-agtigt strengeinstrument) og fløjten chuur. Yuliyana Krivoshapkina frembringer diverse fugle- og ulvelyde og spiller en imponerende solo på mundharpe med nærmest en koreografi af håndbevægelser. Akinisie Sivuarapik krydrer aftenen med en battle performet på håndtromme. Alt sammen i samspil med Transjoiks elektroniske improvisationer.

Kontraster og tilstande

Spredt ud over koncerten er både smukke, syrede, meditative, dragende, overraskende og rå øjeblikke. Dele af settet inviterer til at give sig hen til transitive og mystiske lyduniverser. Andre tidspunkter dominerer et taktfast og maskinagtigt strubesangsgroove, der kræver publikums opmærksomhed. Transjoik og de fem folkemusikere leverer en fascinerende performance præget af kontraster og det smukke i mødet mellem dem.