Fotoreportage fra Les Volcaniques del 2/2: “People come for the music, but come back for the food!”

Danser og koreograf Joszef Trefeli. Alle fotos af Lauge Dideriksen.

Reportage
Af: Lauge Dideriksen
25.08.2023

 

En gang om året strømmer musik- og danseentusiaster til en lille by i Auvergne for at opleve den lokale musik, dans, og ikke mindst, det lokale køkken.

Her kommer anden del af Lauge´s smukke fotoreportage fra festivalen Les Volcaniques.

Festivalleder og akkordeonist Raphaël Maurel spiller til en danseworkshop på Les Volcaniques.

Selvom Les Volcaniques har et stærkt fokus på participativ musik og dans, er der hvert år et ︎︎︎︎︎︎︎︎Spectacle. Dette år var det danseforestillingen “Créatures” af Joszef Trefeli og Gábor Vargade, to dansere og koreografer som begge har rødder i både moderne dans og den ungarske folkedansetradition.

“Créatures” skabt og opført af Joszef Trefeli og Gábor Vargade.


Også det lokale køkken spiller en stor rolle — som kokken Gilles formulerede det: “People come for the music, but come back for the food!”. Både frokost og aftensmad er en fire-retters menu med forret, hovedret, ost, og dessert. Det hele tilberedt af råvarer fra omegnens bønder og serveret med lokalt produceret vin.

Venstre: frivillige tilbereder Morue brayaude, en gryderet af saltet torsk, løg og kartofler.
Højre: på Les Volcaniques forgår der næppe et øjeblik uden musik — ikke engang ved aftensbordet.

Den sidste aften står menuen, traditionen tro, på den regionale specialitet Aligot. En 1-til-1 blanding af kartoffelmos og ost tilberedt over åben ild.

Jean-Paul og Ericoat tilbereder den lokale specialitet Aligot.

På papiret er Les Volcaniques en festival for folkemusik og -dans, men i praksis er det meget mere end det; Les Volcaniques er en fejring af lokalkulturen som den er og var, og et laboratorium hvor traditionen kan udvikle sig til det den måske bliver i fremtiden.

Forrige
Forrige

Debutudgivelse fra Som Os er en folkeinficeret jazzplade

Næste
Næste

Fotoreportage fra Les Volcaniques del 1/2: “I Want to Bourrée Bourrée”