Anmeldelse: Alterne – ”Alterne”

© Foto: Morten Fog

ANMELDELSE
Af: Josefine R. Skaaning

14.06.2024

 

Trioen Alterne med Ida Marie Jessen i spidsen har skabt en debut, der føles som en varm omfavnelse og en svævende rejse gennem landskaber.

Man drages langsomt ind af en langtrukken drone – en bred, omfavnende og samtidig kølig klang, som en langsom opvågnen fra vinterhi. Debutalbummet ”Alterne” af bandet med samme navn lægger ud med sangen Finland – en velkomponeret åbning, der fint tilkendegiver, hvad man har i vente på pladen. Albummet præges af en ro, som også ses i sangens længde på 6,5 minutter – her tager vi os god tid. Valget af Finland som intronummer er desuden en parallel til trioens egen opstart, da de netop mødte hinanden i Finland.

Derfra svæver albummet afsted med i alt 9 sange, der både i tekst og musik peger på natur. De tre musikere fremmaner med deres organiske spil indre billeder af kornmarker, fjelde og vandløb i skove. Harmonikaens let takkede lyd, hardangerfelens store resonansomfang og kantelens sfæriske strejf giver albummet et filmisk udtryk. Det forstærkes af de mange ”sceneskift” i sangene, hvor stemningen vender, og nye motiver tager over. Ida Marie Jessens stemme står klart og rent frem og tager os med på oplevelser af indre og let introvert karakter.

Albummet afrundes med den eneste sang på engelsk, Go down river, der virker som en understregning af musikkens grænseudvisken. Det musikalske udtryk er svært at placere geografisk, hvilket måske har rod i musikernes forskellige ophav i henholdsvis Danmark, Belgien og Estland.

Alterne har skabt et behageligt debutalbum, der egner sig godt til en venlig sommermorgen med en kop kaffe i lænestolen. Overordnet er albummet præget af en malende ro, der dog ofte kontrasteres af festlige danserytmer – som en pludselig indskydelse til polka, eller som en impuls til at bryde ud i gadedrengehop på en slentretur i engen. Egentlige overraskelser undervejs er der ikke mange af, og som lytter udfordres jeg ikke. I stedet føres jeg ind i et eventyragtigt landskab, hvor alt, også det svære, er badet i et blidt og diset lys.

 
Forrige
Forrige

10 roots-navne til din Roskilde festival 2024

Næste
Næste

5 navne du skal høre på SPOT-festival med rødder i vidt forskellige retninger