Roskilde festival 2023: Musikalske sandkorn fra Copacabana mellem tæerne
© Foto: Viktor Willemoes Larsen
ANMELDELSE
Af: Asger Bosendal
30.06.2023
Gaia-scenen sprudlede onsdag aften, da Bala Desejo leverede en kraftfuld og særdeles stilfuld samba-fest med tråde til store dele af Brasiliens rige og mangfoldige musikscene
Med det glædesspredende nummer ”Lambe Lambe” som soundtrack nede fra lydpultens monitorer, vandrede Bala Desejo, med deres 70’er disco-outfits i prangende glimtende sølvfarver, direkte ind på Gaia-scenen og tog en selfie med publikum. Det var en smule akavet entré, ofte får kunstnerne et billede med publikum efter koncerten, men tilsyneladende var gruppen allerede helt høje på energi over, hvad der skulle til at ske, og det kan jeg nu egentlig godt forstå!
Mens de dedikerede Kendrick Lamar fans allerede stod klar foran orange, kunne man tydeligt mærke, at den fremmødte folkemængde længe havde lyttet til gruppens debutalbum fra 2022, SIM SIM SIM, i længslen efter at opleve de brasilianske toner i levende live.
Og her sætter jeg også det første flueben. Den 8 personer store live-besætning udstrålede en enorm og nærmest euforisk energi, som publikum greb med et snuptag. Fyldige flotte korfraser, smørende jazzede blæsere, velkendte kropsbefæstende, men også eksperimenterende grooves og den skønne klang fra guitarens nylon-strenge. Lad mig sige det på en anden måde - musikken var ægte håndspillet. Man skulle kigge langt efter et backing track. Hvis bare jeg havde oplevet Gilberto Gil, kunne jeg trække den parallel.
Der er dog ingen tvivl om, at Brasiliens rige musikarv, specielt sambaen og bossa nova, onsdag aften fik en forfriskende stilfuld og elegant moderne fortolkning, i Bala Desejos brug af elementer fra disco, funk og reggae. Musikken afspejlede en genrekrydsende, fælles musikalitet, ligesom fokus i deres performance var spredt ud på alle de medvirkende musikere. Hvis det ikke var fordi jeg vidste, at den totalt tjekkede basunist, med bowlerhat og solbriller, ikke var en af gruppens fire medlemmer, så gjorde antallet af soloer mig da i tvivl!
Kort tid inde i koncerten prikkede to meget glade mænd mig på skulderen og spurgte: »Hvorfor er det ikke dem her, der åbner orange!?« Der er Bala Desejo trods alt ikke, men da aftenens sidste nummer ”Baile De Máscaras” cementerede sig på pladsen, og folk smed hvad de havde i hænderne for at løbe ind og være med i festen, må jeg da indrømme, at jeg forstår den komplimenterende forespørgsel. Der var ingen krydsede arme at se blandt publikum, de befandt sig langt over hovedet gennem hele koncerten. Følelsen fra Copacabana var til stede. Det mærkedes ægte og nærværende, og jeg er helt sikker på, at det ikke er sidste gang, vi får Bala Desejo at se på de danske musikscener.
Lyt til det føromtalte debutalbum SIM SIM SIM
