Gaye Su Akyol tænder tyrkisk festfyrværkeri i Brøndby

© Foto: Aytekin Yalçın

ANMELDELSE
Af: Jannick Jæmbæk Olsen
31.10.2023

På Allehelgensaften tænder Gaye Su Akyol gnisten til en fest, der oser af mystik, tyrkisk eufori og lokkende traditionel kædedans.

”Hvordan har I hørt om Gaye Su Akyol?” spørger en gæst, der studser over det store fremmøde i Kulturhuset Brønden. Døren til spillestedet RAV er ikke åben endnu, så jeg køber en kold Tuborg med en kammerat og ender med at falde i snak med en mand, der – ligesom aftenens hovedperson – er fra Tyrkiet. Han er overrasket over, at hun er internationalt kendt. 

Og det internationale kendskab taler for sig selv. Efter en sårbar og kæk opvarmning fra Tuhaf, hører jeg nemlig en blanding af dansk, tyrkisk og svensk fra det stadigt voksende publikum.  

To mænd træder ind på scenen foran den forventningsfulde sal. En futuristisk fanfare begynder, og som beamet ned fra et rumskib træder selvsikre Gaye Su Akyol ud på scenen til et bragende bifald. Koncerten indledes med hilsenen: ”Peace, love and rock and roll from Istanbul”. – Det skal jeg da lige love for!

I løbet af de næste to timer smittes koncertgængerne af en trang til at bevæge sig til de hypnotiserende og yndefulde anatolske toner inspireret og med indlejrede elementer af groovy funk, beskidt grunge og guitar-riffs alá dit yndlings 70’er rockband. Og netop inspiration er et nøgleord for Gaye Su Akyol, som tager det sitrende publikum med igennem hendes meget alsidige og snørklede inspirationsrejse. Blandt hendes egne numre er der en del nyfortolkede covernumre, som spænder helt fra ældgamle folkeviser, der er ”older than everyone else in this room” til slut-60’ernes psykedeliske rock, som enkelte gæster er gamle nok til at huske.

Under hele koncerten synger publikum med på sangene, både originale og covers, i takt med, at den stille vuggen fra side til side udvikler sig til en tyrkisk kædedans, der bliver større og større undervejs. Enkelte koncertgængere nægter at gå efter sidste sang – de kan simpelthen ikke få nok, folkedansen fortsætter under ekstranumrene, selvom koncertlysene er slukket og salens lys er tændt. Jeg får øje på min nye tyrkiske ven fra køen. Hans brede smil siger alt; der er ingen skepsis at spore længere. 

Gaye Su Akyol gæstede Resonator i 2021.