10 anbefalinger til din Tønder Festival
ARTIKEL
Af: Mikkel Poulsen
19.8.2024
Tønder Festival er et årligt højdepunkt for dem med violiner under armen eller cowboyhatte på hovedet. På sine nu 50 år har festivalen for “handmade music” fået et internationalt ry, der når mange steder ud i verden. Men hvor gemmer de bedste og mest interessante rootsnavne sig i jubilæumsprogrammet?
Her er 10 anbefalinger til dig, der gerne vil styre lidt uden om Nashville og de værste radio-darlings. Selv blev jeg blæst godt bagover af ny norsk folk-metal med samme navn som en folkelig pardans og forskellige nyfortolkninger af den traditionsrige skotsk-gæliske folkemusik.
Xabi Aburruzaga (EUS)
onsdag kl. 22.00, Visemøllen & torsdag kl. 20.45, Bolero
Turen går til Nordspaniens varme og stolthed med Xabi Aburruzaga. Med sin særlige harmonika, trikitixa, repræsenterer han den autonome region Baskerlandet og dens musikkultur. Men hans forkærlighed for keltisk kultur og jazz kan også høres i de hurtige melodiløb og behagelige rytmer. Tønderpublikummet kan forvente en livlig, glædesfuld og sikkert stolt koncert med en friskere harmonika, end vi måske er vant til. Xabi Aburruzaga spiller godt nok om aftenen, men musikken hører til i solen.
Kinnaris Quintet (SCO)
lørdag kl. 18.15, Telt 2
I 2019 modtog de fem kvinder bag Kinnaris Quintet den eftertragtede pris Belhaven Bursary for Innovation in Music, der gives til særligt innovative skotske folk-artister. Violinerne klinger nemlig både af stars and stripes og det kolde Norden. Gruppen har blandt andre optrådt med danske Dreamer’s Circus. Traditionen høres stadig tydeligt i de skotske toner, men kvintetten spiller med en nerve og energi, der taler til meget mere end fans af skotsk folkemusik. Og den taler til danseskoene. Der er tit fart over feltet og en stærk fornemmelse af fire slag i takten.
Sylfide (DK)
onsdag kl. 15.30, Klubscenen
Endelig er Sylfide selvstændig kunstner på Tønder-plakaten. Helene Tungelund, personen bag det mytologiske kvindevæsen, har med sin keltiske harpe og fine vokal givet Tønder en forsmag på sit format som del af Folk Spot sidste år (og i 2020 på Turkis i Aarhus). Sylfide er ikke bleg for at trække på gamle folkeviser for at tale både kvinde- og klimasag i dag, og hendes originale brug af loops og digitale effekter binder live en strålende bro fra vores fortids musik til i dag. Forvent lige dele feminin ømhed og rå urkvinde-kræft. Sylfide er blevet omtalt og anbefalet flere gange på resonator.dk og optrådte på Resonator-festivalen i 2022
(læs mere i artiklen her).
Folk Spot 2024
div. tidspunkter fredag og lørdag på Klubscenen
Her snyder vi lidt og anbefaler et koncept mere end en kunstner. Samarbejdet mellem Tønder Festival og SPOT Festival, kaldet Folk Spot, er en showcase for ambitiøse danske og nordiske folk-acts, der siden 2013 har beriget Tønder-publikummet med sneak peaks ind i folkemusikkens fremtid. I år står den på:
The Mukherjee Developments californiske, solbeskinnede folk-rock med dansk/indisk/amerikanske frontmand Oscar Mukherjee.
Trio Mio der med komponist og violinist Kristine Heebøll puster nyt liv i danske og svenske folkemelodier.
Nordisk folk fusion-gruppen Som Os. Her danser jazz og folkemusik hånd i hånd ud af et diverst og velspillende band.
Trestemmig sang, guitar, banjo, violin og kontrabas. Twang lyder ærkeamerikansk, men har også et satirisk snit.
Simone Tang bliver muligvis en afstikker mod moderne pop, men debuten, der udkommer senere i år, lover en mere akustisk lyd.
Årtes rootsnavn fra sidste år, Svøbsk, leverer traditionel spillemandsmusik med violin, harmonika, sjæl og nerve.
Maja Kjær si Orkester står for det grænseoverskridende fællesskab i musikken. Lyden er nordisk og østeuropæisk på samme tid.
Gangar (NO)
onsdag kl. 23.59, Klubscenen
Med en djævelsk Hardanger-violin i front og inspiration fra gammelrockerne AC/DC kan det umiddelbart godt lugte lidt af i forgårs, men Gangars lyd er frisk og fuld af ungdommelig energi. Hvert bandmedlem er heller ikke født langt fra årtusindskiftet. Debutalbummet “Stubb” så først dagens lys sidste år, men gruppen af fem har allerede skabt sig et navn som højst originale eksportører af den norske folkemusik. Heldigvis viger de nordiske folkemelodier ikke tilbage for massive trommer og distortionguitar. Frontmand Mattias Thedens finder dem i gamle arkivoptagelser fra hele Norge, og sammen med gruppen, der tidligere kaldte sig Gangarstubbgutta (drengene, der spiller korte danseviser), fremføres de hårdt og vel på sin vis dansabelt.
Jiggy (IRL)
onsdag kl. 22.15, Klubscenen & torsdag kl. 23.45, Bolero
Decideret floor er sjældent set på Tønder Festival, men måske oddsene er med os i år. Det irske musikkollektiv Jiggy har et sjældent fokus på grooves og rytmer, som de henter inspiration til i rootsmusik fra mange steder i verden. Der ligger ovenikøbet et både indisk og afrikansk skin over Jiggys tonalitet. Bandet havde da også sit gennembrud som internationalt navn med singlen “Silent Place”, der hylder dansen som et verdensomspændende fællesskab. Mens de irske fløjter og percussion er gennemgående på seneste album “Hypernova” fra 2020, findes der også elektroniske elementer og rap og beatbox i posen. Det siges måske for ofte, men det her bliver en fest.
The McCrary Sisters (USA)
fredag kl. 20.45, Bolero & lørdag kl. 15.00, Telt 2
Et autentisk blik ind i hjertet af den afro-amerikanske musikkultur. The McCrary Sisters er en sand gospelinstitution, der kommer bredt rundt i americana med både blues-, soul-, R&B- og rock-stemning. De stærke, sorte stemmer kommer til at løfte teltdugene – måske endda med en hjælpende hånd fra the holy spirit. Blå toner og positive vibes udgør sammen et sandt musikalsk yin og yang hos the McCrary Sisters. Med en musikalsk baptistfar, der i øvrigt grundlagde legendariske og Grammy-vindende Fairfield Four, lå det også i kortene for søstrene, at de skulle repræsentere sydstaternes sorte menigheders musik og kultur.
Capercaillie (SCO)
fredag kl. 22.45, Telt 1
Skotske Capercaillie er en institution i den skotske folkemusik og kan i år fejre 40-års jubilæum for deres debutalbum “Cascade”. Forsanger Karen Mathesons krystalklare gæliske vokal tager en med ud over de enorme skotske vidder, og man drømmer sig væk til en eventyrlig fortid med højlandsmystik. Capercaillie giver sange og melodier med 400 år på bagen et storslået præg, og den gæliske kultur spiller en stor rolle for bandet. Navnet er da også det gæliske for en stor skotsk fugl. Selvom Capercaillie spiller bundtraditionel skotsk/gælisk musik, har bandet igennem sine 40 år haft en stor variation, der i år kom til udtryk ved et dobbeltalbum indspillet med BBC Scottish Symphony Orchestra, blandt andet besat med folkesange fra Hebriderne, traditionelle jigs og reels, men også østlige rytmer og moderne ballader.
Peatbog Faeries (SCO)
onsdag kl. 23.59, Telt 1 & fredag kl. 11.00, Open Air
Der er virkelig noget at se frem til med Peatbog Faeries, hvis man tør begive sig ud i krogene af årets Tønder-program. Hvis der fandtes en Club-scene, ville de syv eksperimentelle skotter høre til der. Bandet har udgivet siden 1997 og bølget mellem et mere forsigtigt traditionelt udtryk med inspiration fra jazz og afrikansk musik og så et hardcore elektronisk. Der er fuld fart på sækkepiben, trippede beats og god bas. På seneste album fra 2024 er den elektroniske lyd gennemgående, tempoet højt, og så hører man flere afrikansk inspirerede dele, blandt andet noget Tuareg-guitar-lydende på “The Humours of Ardnamurchan”. Jeg ville fange dem i Telt 1 onsdag nat på det skønt skæve tidspunkt 23.59.
Rodney Crowell (USA)
torsdag kl. 21.45, Open Air
Okay, I slipper ikke for lidt ærke-country. Rodney Crowell er så stort et navn fra hjertet af amerikansk country, at han bare må opleves. Det er lyden af stålstrenge spændt ud over trækasser, saloon-klaver og countrytwang for alle penge, som danner grundlaget for historiefortællinger af høj klasse og eksistentiel dybde. Rodney Crowell har skrevet sange for store navne som Emmylou Harris, Johnny Cash, Waylon Jennings, Keith Urban og Bob Seger. Den i dag 73-årige sangskriver startede i Nashville i 1970’erne og er på mange måder synonym med amerikansk folkemusik. Han er naturligvis også optaget i Nashville Songwriters Hall of Fame. Det er stålstrenge og sangskrivning fra den dybe amerikanske muld.
