Anmeldelse: På åndetur i Andesbjergene
© Foto: Raphael Gimenes
ANMELDELSE
Af: Niclas Hundahl
06.06.2023
Det er et grundlæggende luftigt univers som douen Huellas, bestående af Flavia Huarachi og Aurelijus Užameckis, præsenterer os for på deres debutalbum. Huellas der på spansk betyder ‘fodspor’, rummer dobbeltheden til både at sende os tilbage i tiden, til at følge forfædrenes fodspor, såvel som på en rejse, hvor vi skaber egne fodspor i naturen.
Lyt til albummet mens du læser videre:
Med en meget enkel instrumentation, sang, kontrabas, fløjte og charango, et ukulele lignende instrument fra andesbjergene, skabes det føromtalte luftige univers, der i høj grad bæres af Huarachis stemme og fløjtespil. På det første spor etablerer Huellas en klar og stærk lyd, der i sig selv kunne være et helt album. Men der er meget mere på spil.
På det andet spor “Encantación” omringes vi af en flok fugle, spillet af fløjter, der snart bliver mere og mere dissonante. Er det fugle eller ånder, der omringer os nu? Ikke at man føler frygt, men der er noget overnaturligt ved oplevelsen, som kun forstærkes, da Huarachi på nogle af de følgende numre skaber en duet mellem stemme og fløjte. Et stærkere billede på den dialog man er nødt til at have med både naturen og vores forfædre, skal man lede længe efter.
Sporet “Sariri”, nok et af albummets stærkeste, byder os på en lang dialog mellem stemme og fløjte, der skiftevis er dissonerende, imiterende og i harmoni. Dialogen kræver arbejde.
Alt i alt er det et meget fint og inspirerende album, der er en smuk fortolkning af andesbjergenes landskab, og de åndelige oplevelser man kan opnå der.
