5 navne du skal høre på SPOT-festival med rødder i vidt forskellige retninger

© Nusantara Beat

ARTIKEL

Af: Asger Bosendal
30.04.2024

 

Med kun få dage til festivalens start, er tiden inde til at skabe sig et overblik over programmet.

Det turkise telt, som i 2022 fik sit eget spillested Turkis, var i mange år det sted på SPOT, hvor den kulturelle og musikalske genrediversitet favnede bredest. Men i de sidste par år er det for alvor begyndt at sprede sig til festivalens resterende spillesteder, og jeg bringer her fem varme anbefalinger, som trækker på musikalske rødder i hver sin retning.

Girls in Airports x Teitur (Fredag d. kl. 22.45 – Rytmisk sal, Musikhuset)

Tilbage i 2022 opstod et nyt interessant samarbejde mellem færøske Teitur og danske Girls in Airports, der danner ramme for helt nye genfortolkninger af en gren af færøsk folkemusik kaldet Skjaldur, der er børnerim og -remser, som voksende traditionelt har sunget for børn. Projektet resonerer Teiturs opvækst i både Danmark og på Færøerne i en fælles klang med Girls in Airports, som i mine øjne er de helt rigtige at udforske traditionen med. Gruppen har i mange år været en af bannerførerne for ny nordisk jazz i Danmark, men samtidig bevæget sig i eksperimenterende lydlandskaber, der udfordrer jazzens lyd og rækker langt ud over de danske grænser.


Rezwan Taha & Luna Ersahin (Lørdag kl. 15.15 – Institut for X, udendørs scene)

Som to stærke stemmer og sangerinder mødes Luna Ersahin og Rezwan Taha fra henholdsvis Aysay og Rest in Beats i denne nyere konstellation, hvor særligt vokalharmoniernes sammenklang er i centrum og drager lytteren i retning mod fællesskabets bånd og muligheder. Deres dansk/kurdiske rødder er et bånd der uden tvivl udmønter sig forskelligt, men som de i samspil sammenfatter til et musikalsk udtryk, der ikke ville opstå alene, men kun i denne tosomhed. Luna kan desuden opleves med Aysay fredag kl. 22 i Store sal, Musikhuset.


Nusantara Beat (Fredag kl. 23 – Turkis)

Det 6 personer store orkester er opstået i en fælles nysgerrighed omkring traditionel indonesisk musik. Alle medlemmerne er enten 1., 2., eller 3. generations hollandske indonesere og anser projektet som en måde at reflektere over sin relation og distance til sine kulturelle rødder på. Med bl.a. synths og surf-guitar puster de nemlig nyt liv i indonesisk musik og mangfoldiggører udtrykket nutidigt, som med respekt for traditionen samtidig kan skabe ny grobund for dets fremtid. Koncerten er en del af Roots&Hybrid-programmet på spillestedet Turkis, som stærkt kan anbefales at tjekke ud.


Akabanga (Lørdag kl. 23 – Institut for X, udendørs scene)

Som et frisk indspark på klubscenen, drager gruppen med stor elegance inspiration i en lang række stilarter fra den afrikanske diaspora, såsom Baila Funk, Gqom og Balani. Mens man læner sig ind i groovet og overlader sig til de repetitive rytmer, overrasker musikken hele tiden og søger nye veje i det unikke lydbillede. Gruppen består af tre garvede ansigter - danser og bassist Justo Gambula, også kendt fra Athletic Progression, samt trommeslager Jakob De Place og pianist Mikas Bøgh, som begge har dyrket den dansable vestafrikanske stilart Bobo i det dansk/malinesiske orkester Faratuben gennem mange år.


Sylfide (Fredag kl. 15 – Volume Village)

I første omgang forgabes man i det eventyrlige harpespil og de finurligt legende vokalmelodier, med afsæt i den nordiske folkemusik. Men lytter man mere opmærksomt, inddrages man i et tekstunivers, der sætter fokus på bl.a. klimasorg, femininitet og psykisk sårbarhed. Sylfide, hvis borgerlige navn er Helene Dorthea Tungelund, er på mange måder en moderne fortolker af vores fælles kulturarv og formår nøjsomt gennem musikken at sætte den i relation til nutidens strømninger.


Forrige
Forrige

Anmeldelse: Alterne – ”Alterne”

Næste
Næste

Mere end et instrument: Cimbalom