10 roots-navne til din Roskilde festival 2024
© Les Amazones d'Afrique
ARTIKEL
Af: Asger Bosendal
22.06.2024
Det var bl.a. Japanske arbejdersange forklædt som et psykedelisk Nintendo-soundtrack, maya-fløjter genoplivet af AI og palæstinensisk klubmusik, som jeg faldt pladask for.
Endnu engang er jeg overvældet over Roskildes line-up, når det gælder roots. Jeg vil tilmed kalde det en bærende del af festivalens program og profil. Så hvis mine 10 anbefalinger ikke stiller din nysgerrighed, vil jeg stærkt opfordre til at dykke endnu mere ned i årets mangfoldige program
47soul (Torsdag kl. 19.00 – Avalon)
Den palæstinensiske gruppe 47soul er en af bannerførerne for den dirrende elektroniske strømning, shamstep. Forestil dig en hed natklub, hvor både hiphop og de arabiske folkedanse og musikstilarter, dabke og shaabi, har fundet vej. Gruppens navn symboliserer friheden til at bevæge sig og refererer til året før Nakba i 1948, hvor medlemmernes fødebyer blev besat af Israel og splittet af grænser og checkpoints. Nu forener de den palæstinensiske diaspora gennem deres musik og motiveres af håbet om en ligeværdig og fælles menneskehed. Mød op, dans, græd, omfavn og hyld palæstinensisk musikkultur.
Humazapas (Lørdag kl. 16 - Gaia)
Gennem en kollektiv fordybelse og vilje til at videreføre kichwa-folkets kultur, traditioner og sprog, opstod Humazapas i 2010. I Andesbjergene, for foden af vulkanerne Tayta Imbabura og Mama Cutakachi, mødtes 12 teenagere, da deres forfædre her i århundrede har skabt og gennemlevet traditioner i tæt forbindelse med naturen. Efter mange års arbejde, udkom i 2023 debutalbummet Sara Mama, der på eventyrligt vis sammenvæver en mosaik af strengeinstrumenter med et underfundigt brug af syngende, fortællende og hujende vokaler. Det føles som en feberdrøm i din mors skød med en hånd strygende gennem håret. Så lad drømmene flyve til Humazapas og hengiv dig til en kædedans på bjergsletten, omringet af vilde blomster, klippeformationer og brægende får.
Lalalar (Onsdag kl. 21.30 - Gloria)
Høj-energisk psykedelisk rock-trio direkte fra Istanbuls undergrund. Flere af medlemmerne spiller med den anerkendte sangerinde Gaye Su Akyol, og den oprørske postpunkede attitude har de ligeledes bragt med sig ind i Lalalar. Lydtæppet væves af samples fra anatolsk funk, elektroniske beats, ulmende vokaler og støjende retrospektive basfigurer. Resultatet er en syrende, stimulerende og dansabel live-energi, som nok skal falde i god jord på Roskilde – be there!
Brìghde Chaimbeul (Onsdag kl. 19.30 - Platform)
Med dybe rødder i den keltiske folkemusik, skaber den skotske kunstner Brìghde Chaimbeul nye eksperimenterende og ambiente veje for sækkepiben. Chaimbeul spiller på typen smallpipes og har mødt stor anerkendelse for sin fornyende indfangning af instrumentet og traditionen. I nummeret »Tha Fonn Gun Bhi« tager motivet langsomt nye former, når elektroniske atmosfærer og saxofontoner emulgerer i baggrunden og ender i en afbalanceret, nærmest hypnotiserende klang. Og når ja, så medvirker hun bl.a. også på Caroline Polacheks nummer ”Blood and Butter”. Oplev sækkepiben, som du aldrig har gjort før!
Deena Abdelwahed (Torsdag kl. 20.00 - Apollo)
I overfladen ulmer rå og kraftfulde elektroniske lydflader, der i sit repeterende, men stadigt uforudsigelige væsen, fremkalder dunkle og sårbare følelser. De skælvende synths smeltes sammen med industrielle reallyde, intime vokalspor og foranderlige rytmiske mønstre. På den tunesiske kunstners nyeste album, Jbal Rrsas, reflekterer også en pan-arabisk identitet gennem traditionelle rytmer og motiver fra bl.a. Tunesien, Egypten, Irak, Libanon og Palæstina. I nummeret »The Key to the Exit« er det f.eks. den egyptiske rytme ”maqsoum”,
som Abdelwahed syntetiserer i sin globale klubmusik, der står meget højt på min liste til dette års festival.
WaqWaq Kingdom (Onsdag kl. 23.30 - Gloria)
Kom til en både forrygende og forrykt hyperstimulation af sanserne, når gamle japanske arbejdersange (kaldet ”minyo”), chicago footwork, dub og 8-bit techno gennemgår en sci-fi modernisering, som tenderer til et psykedelisk nintendo-soundtrack. Samtidig er teksterne system- og kapitalismekritiske. I nummeret »Hakke Yoi« klandres menneskehed for dets grådige overforbrug af ressourcer, mens vi i musikvideoen flyver ind i en syret animeret verden, hvor lyserøde frøer med mobiltelefoner deltager i den rituelle klassekamp. Æstetikken taler helt for sig selv - jeg er vild med det – og jeg glæder mig til at se, hvordan det udfolder sig live.
Les Amazones d’Afrique (Onsdag kl. 17.15 - Eos)
I front af det musikalske kvindekollektiv er de tre anerkendte malinesiske sangere Mamani Keïta, Oumou Sangaré og Mariam Doumbia – et ligeledes aktivistisk projekt i kampen for kvinders rettigheder på tværs af Afrika og diasporaen. Sangen »Kuma Fo« handler om kvinders frihed til at udtrykke sig og om at genvinde den kvindelige styrke, som koloniseringen har været med til at tage fra dem. På deres seneste album har de samarbejdet med produceren Jacknife Lee, der har produceret alt fra U2 til Taylor Swift, og musikken har fået et nyk i en mere elektropoppet retning. Ligeledes introduceres elementer fra hiphop og trap, mens de tre sjælfulde vokaler stadig står kraftfuldt i centrum af det medrivende projekt, som nok skal få folk hurtigt op ad campingstolene!
Debit (Fredag kl. 00.00 - Apollo)
Fortidens musikalske former er utvivlsomt til stede i nutiden, men på Debits nye album, The long Count, sker det på en helt særlig måde. Den mexicanske lydkunstner har nemlig fundet arkiverede maya-fløjter og med AI genoplivet dem som digitale instrumenter. Det er håndgribeligt og uhåndgribeligt på én og samme tid. I en urovækkende ambient atmosfære dirrer luftige syntetiske fløjter, der tager form som sorgfulde stemmer eller hvisler som plagende fugle i natten. Det syntetiske får en organisk karakter og fremmaner en knurrende eerie fornemmelse, der samtidig er utrolig fascinerende. Når Debit spiller live i en mørk røgsløret sfære, skal disse følelser nok gøre sit fulde indtog.
Mdou Moctar (Fredag nat kl. 01.00 - Eos)
Midt i Nigers ørken ligger byen Agadez. Her startede tuareg-guitaristen Mdou Moctar sin musikalske rejse ved at spille med sit band til festlige bryllupper. Men ca. 150 km nord for byen borer en af flere kæmpe uraniumminer sig ned i ørkenen. Mens størstedelen forsyner 1/3 af Frankrigs befolkning med strøm, har 90% af Nigers befolkning ikke adgang til strøm. Med andre ord er den franske koloniserings spor stadig utroligt synlige, og på Moctars nyeste album, Funeral for Justice, synger han om retfærdighed og forandring. Med sine frembrusende trommegrooves og syrende længselsfulde guitarriffs, skal Mdou Moctar nok blive en højt levende og energisk live-oplevelse.
The Staples Jr. singers (Torsdag kl. 12.00 - Gaia)
De har ikke udgivet en plade siden 1975, men nu genopstår den famøse gospel og soul familie The Staples Jr. Singers. Gruppen fik fornyet anerkendelse, da David Byrnes pladeselskab Luaka Bop i 2022 genudgav deres beundrede album When Do We Get Paid. Nu er de for kun anden gang i historien album-aktuelle med pladen Searching. Live er det de fyldige hæsblæsende vokaler og gyngende grooves, som skaber deres utrolig smitsomme energi. Og samtidig er teksterne om fattigdom, borgerrettigheder og social ulighed mindst lige så aktuelle, som de var for 49 år siden.
Vi ses på Roskilde 2024.
