Resonator søger SoMe-manager

Jobopslag

17.2.202

 

Vi leder efter dig, der brænder for musik og ønsker at formidle Resonators værdier gennem kreativ og autentisk kommunikation.


Om Resonator og om Roots. 

Resonator er en festival i Odense og et medie, der hylder musikalske traditioner fra hele verden.  På Resonator har vi både tradition, nysgerrighed og nyskabelse i centrum.
Resonator skaber rum for nyskabende og tværkulturelle musikalske oplevelser og bringer artister og publikum tættere sammen. Roots er en samlet betegnelse for al den musik, der formidler, viderefører eller fortolker musikalske traditioner og rødder. Gennem koncerter, interviews og storytelling formidler vi den dybde og diversitet, som rootsmusikken rummer.

Dine primære opgaver vil være:

  • Administrere og udvikle vores profiler på Instagram og Facebook.

  • Udforme layout til opslag, ud fra templates

  • Stå for annoncering på sociale medieplatforme, især via Meta, og gerne google adds. 

  • Opdatere og vedligeholde vores hjemmeside (Squarespace)

  • Koordinere kommunikation med vores samarbejdspartnere.

  • Evt. andre opgaver ifm kommunikation og markedsføring og festivalen generelt.

Du vil derudover få indflydelse på hele vores markedsføring og kommunikation, da retningen og strategien skabes i fællesskab. 

Vi forestiller os, at du:

  • Kan identificere dig med Resonators mission om at præsentere nyskabende og tværkulturelle musikalske oplevelser fra hele verden.

  • Har erfaring med sociale medier og digital kommunikation.

  • Har erfaring med online annoncering og er klar til at (lære at) brillere i det. 

  • Har et godt visuelt øje og et basiskendskab til indesign. 

  • Er kreativ, initiativrig og har en god forståelse for målgrupper og formidling.

  • Kan arbejde selvstændigt, og er med på at der indimellem sker ting, der skal reageres på rimelig hurtigt. 

Stillingen er freelance og fleksibel, hvilket giver dig mulighed for at forme din egen arbejdsdag. Stillingen kræver gennemsnitligt få ugentlige arbejdstimer med flest timer i efteråret, særligt sep-okt-nov måned. Rammerne og timeantal finder vi i fællesskab, men udgangspunktet er omkring 5 timer per uge i gennemsnit. 

Indimellem vil der være opgaver, der skal løses med kort varsel. Samtidig har du frihed til selv at planlægge, hvornår du lægger dine timer.
Arbejdet vil oftest foregå hjemmefra, mens møder enten foregår online eller i Odense. 

Hvis du er interesseret i at gøre verden større gennem formidling og markedsføring af musikalske oplevelser, så send din ansøgning og eventuelle spørgsmål til kamilla@resonator.dk senest 2. marts. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Læs mere om os her på siden


Næste
Næste

Bristiske troldmænd tryllebandt publikum