Kjorstad Brothers viser overskud med deres viser fra Gudbrandsdalen
© Foto: Johannes Selvaag
ANMELDELSE
Af: Niels Bonde Jensen
23.02.2023
Kufferten var pakket med jødeharpe, norsk sitar og lokale legender, da de to Kjorstad Brothers lagde vejen forbi Karensminde Kulturhus som del af Vinterjazz 2023.
Vi er heldige i aften, får vi at vide fra scenen, mens det vibrerer skingert af strenge, der stemmes bag tæppet. Da Kjorstad Brothers sidst lagde vejen forbi, gik det galt med transporten, så flere instrumenter – heriblandt det indiske harmonium og langeleiken (et norsk sitarinstrument) – aldrig nåede frem. Denne gang er hele arsenalet dog ankommet til kulturhuset i Sydhavnen, der er en af de slags lokalmiljø oaser i København, hvor man både kan leje selskabslokaler, gå til ”sømandsyoga” om tirsdagen, købe kaffe til en 10´er og altså høre folkemusik i et fast samarbejde med Fanø Free Folk Festival.
Vi er på den pæne side af 20 mennesker blandt publikum, over 20% iført strik og cirka en tredjedel placeret i polstrede lænestole. En fællesstuestemning, der passer perfekt til to spillemænd fra en fjern norsk egn, der kigger ind og underholder med samspil og vandrehistorier fra deres lokale liv. Det er folkemusikkens kulturudveksling på et meget nærværende og konkret plan, men man skal ikke lade sig narre: De to brødres musik er ikke altid lige, ja, folkelig.
Allerede under koncertens andet nummer kastes vi ud i dissonans og rundtossede gentagelser i en improvisatorisk variation over en traditionel danserytme fra Gudbrandsdalen, hvor de to brødre er fra og hvis kultur, de dyrker og skubber fremad. Til rytmen hører naturligvis en folkedans, der som brødrene forklarer ”går ud på at løbe rundt i et lokale – rundt og rundt”. De arbejder sig dog væk fra det svimlende og over i en mere svævende, næsten psykedelisk udtoning, hvor harmoniummet og luftige violinstrøg hensætter til højere luftlag.
Vi kommer dog ned på jorden igen, da der går fabel i den: En folkevise om myren, der knokler hele sommeren for at finde føde til vinteren, mens græshoppen danser sig gennem årstiderne. Senere et sagn om en mand, der tog til København for at købe sko. Spillet er både taktfast og legesygt, klangmæssigt skævt, men dragende. Det er dog lige så meget historiefortællingen som det instrumentale overskud, der gør brødrene Kjorstad til skønt selskab på en vinteraften i det lokale forsamlingshus.
