Anmeldelse: Wendy McNeill - “First There Were Feathers”
© Foto: Alyssa Wyle
ANMELDELSE
Af: Niclas Nørby Hundahl
26.05. 2023
Ved første lytning kan Wendy McNeill’s First There Were Feathers forveksles med nok så mange andre jazz-folk albums. Især hvis man primært har stiftet bekendtskab med den første single “Language of the Birds”, der er utroligt velkomponeret og produceret, tænker man nok der primært venter en behagelig oplevelse i et vokalbåret jazz-folk univers, centreret omkring fugle metaforer og McNeill’s stemme.
Alt dette er McNeill’s projekt, samtidig med at det rummer et langt dybere og næsten mytisk projekt. Den spilledåse der åbner albummet fortæller mig, at jeg bør berede mig på et langt bredere og gennemkomponeret musikalsk univers, hvor hvert enkelt nummer er et element i en større fortælling, der udforsker fuglene og vores forhold til dem.
Den primære musikalske røde tråd er McNeill’s stemme, der både er fortæller, sanger og musikalsk virkemiddel. På flere af numrene bliver hendes vokal flettet ind i kompositionerne og tilføjer en luftighed.
Den mytiske dimension indtræder for mig både i tekstuniverset, på et nummer som “Prometheus, Please”, om titanen fra græsk mytologi, der gav ilden til mennesket og derfor i evighed skulle straffes af en ørn. Ligeledes hører vi på nummeret “Wind on Wings”, hvordan drivet i musikken lader os opleve, hvordan det er at svæve over ørkenen som den mytiske Rok, en fugl der kunne fange elefanter.
På trods af at det er en plade, der leger med fugle, hører vi utroligt nok kun fuglekvidder én enkelt gang, på nummeret “It’s a Reckoning” - og de forsvinder pludseligt. McNeill’s formål med udgivelsen er at minde os om at fuglene er vigtige, både for vores økosystem, mytologi, men også helt fundamentalt for os som mennesker. På “Four Chambered Heart” minder hun os om at anatomisk, er fugles og pattedyrs hjerter identiske. Vi har med andre ord lang mere tilfælles end vi normalt måtte tro!
Pladen slutter af med en fortælling om en svale, der indgår et partnerskab med en statue, og den lette fortælling understreger for mig, hvor fattig verden ville være, hvis der ikke fandtes fugle omkring os.
