Pakistansk poesi smeltet ind i Arooj Aftabs unikke emotionelle lydtæppe

© Foto: Charles Brooks

ANMELDELSE
Af: Asger Bosendal Christensen

09.11.2022

Ved Grammy Awards 2022 vandt Arooj Aftab kategorien ”Best global music performance” med sangen »Mohabbat«, som, med Aftabs smukt klingende vokal i centrum, danner et roligt og sørgmodigt lydunivers i samspil med en betagende og elegant instrumentering.

»Mohabbat« er én af syv sange på hendes seneste album Vulture Prince fra 2021, der fortsat vækker stor ros og begejstring. Albummet har været gennem en lang proces - flere af skitserne stammer helt tilbage fra 2012. Alle teksterne, undtagen sangen »Last Night«, er på Urdu, nationalsproget i Pakistan, hvor Arooj Aftab voksede op, indtil hun som 19-årig flyttede til Boston for at starte på Berklee College of Music.

Urdus rolle som tekstunivers og instrument

Med størstedelen af teksterne på Urdu, betyder det formentlig, at en stor del af modtagerne lytter med uden at kende betydningen bag teksterne. Det ser jeg faktisk næsten kun som en styrke, da det skaber et større rum for sangen som instrument, så ordlydende, fraseringerne og klangen kommer stærkere til udtryk.

I et interview med Pitchfork fortæller Arooj Aftab at hun i mange år har udviklet på sin lyd, når hun synger på Urdu. I forhold til engelsk tør hun tage større chancer på Urdu - intonationen, betoningen og udtrykket er anderledes, det ligger på en helt anden måde i munden. Da hun arbejdede på Vulture Prince, tog hun et valg om ikke at lytte til noget andet musik i to år, så hun var sikker på, at hun ramte sin egen lyd og ikke nogen andres.

Ældre poesi i moderne musikalske rammer 

På albummet er de fleste af sangene fortolkninger af ældre pakistansk poesi. Eksempelvis er teksten til »Mohabbat«, hvis fuld titel er »Mohabbat karne vaale kam na honge« (”Number of those who love you won’t be less”) skrevet af den indiske poet Hafeez Hoshiarpuri fra det tidlige 20. århundrede. Digtet er af typen ghazal, og er også blevet fortolket af andre musikere, såsom den kendte pakistanske ghazalsanger Mehdi Hassan.

Hvor Mehdi Hassan har stort fokus på sangen og teksterne, lader Arooj Aftab i større grad også instrumenterne skabe atmosfæren. Klassiske instrumenter såsom om kontrabas, guitar, violin og harpe møder afdæmpede og smagfulde synthesizers og trommer.

Karakteristisk for instrumenteringen er specielt den klare og nærmest engleagtige harpe. Der trækkes hovedsageligt på elementer fra jazz, hindustansk klassisk og folkemusik, men sommetider danner forvrængninger og dissonanser også rockede nuancer.

Et album fyldt med personlighed, sorg og længsel

Da Arooj Aftab startede på albummet, var hendes første idé at lave noget, der var mere i tråd med hendes personlighed – det skulle have kant, være pirrende og mere dansabelt. Men da hendes bror og tætte ven døde i 2018 var virkeligheden pludselig en anden. Albummet blev i stedet en måde at bevæge sig gennem sorgen og hun rakte ud efter ghazal-poesiens kerne af tab og længsel, mens hun fjernede stort set alt percussion og omarrangerede andre elementer.

Arooj Aftab rammer, i mine øjne, en helt særlig lyd på Vulture Prince. Hendes første album Birds Under Water fra 2015 har nogle af de samme elementer, men er langt mere poleret. Man kan tydeligt mærke hun har taget større chancer på det nye album, der har lige præcis den ekstra kant, som hun søgte hen imod. Det kan på sin vis virke ude af tråd med lyden, at sangen »Last Night« pludselig bryder ud i reggae, men det er ikke overgjort eller karikeret, det er smagfuldt komponeret og skaber i mine øjne en passende variation som nr. 4 på albummet inden Grammy-vinderen »Mohabbat« lyder.

Arooj Aftabs lyd er en emotionel fængsling, som jeg beundrer og har svært ved at slippe ud af, når jeg først er trådt ind. I sommeren tryllebandt hun Gloria på Roskilde festival, og nu er turen kommet til Posten i Odense, hvor hun spiller d. 11. november som en del af Resonator Festival 2022.