Anmeldelse: Hvalfugl “Bag Vore Øjne” (EP)
ANMELDELSE
Af: Niclas Hundahl
29.11.2022
Trio, suppleret af trommeslager, udforsker en mere jazzet lyd, men bevarer deres folkede melodier. Store klanglige udsving er der ikke mange af, men når de kommer er de utroligt effektfulde og helhedsindtrykket er at musikken er god, velspillet og behagelig.
Trioen Hvalfugl kommer med deres senest EP Bag Vore Øjne med endnu et bud på den nordiske jazz anno 2022. Musikerne Jonathan Bredholt (klaver), Anders Juel Bomholt (kontrabas) og Jeppe Lavsen (el-guitar) suppleres af trommeslager Lasse Jacobsen, og dette trækker lyden mere i retningen af jazzen, end det folk-prægede udtryk som trioen tidligere har udforsket.
Dette er dog ikke nødvendigvis dårligt, for hvis man nyder rolig men samtidig intens musik, vil man med fornøjelse kunne lytte til Bag Vore Øjne. De lyriske melodier bevarer i mange tilfælde deres folkede følelse, og samspillet mellem de tre musikere er bundsolidt. Melodiens vekslen mellem klaver og guitar, som på EP’ens åbningsnummer “Som Menneske”, vidner om det stærke arrangements arbejde, der har ligget forud for indspilningen.
Som pladen skrider frem kører jeg dog en smule træt i musikken, der trods fine kompositioner med gode udviklende harmoniske progressioner, fordi klagen i høj grad forbliver det samme. Knap når jeg dog at formulere den tanke, før pladens sidste nummer “Krusninger” overrasker mig med en utroligt smuk kontrabassolo. Dette bliver pladens højdepunkt for mig, for det skift i klangen jeg havde manglet, kommer her.
Alt i alt er Bag Vore Øjne en fin EP, men flere klanglige eller tempo mæssige skift havde ikke skadet helhedsoplevelsen, men styrket den.
