DMA afterparty: Det Yderste Hav (DK)
Sted: Frølageret
Dato: Lørdag d. 9. november
Tid: 22:00
Det Yderste Hav (DK)
Der er gammelt – men godt! – nyt fra vestfronten, når Det Yderste Hav i sekstet-form spiller op til vaskeægte Fanøbal med deres fortolkning af den 300 år gamle ’sønderhoning’-tradition fra øens sydspids. Den musik, I skal høre, er bogstavelig talt overleveret gennem generationer af nogle hundrede mennesker fra Sønderho.
Det Yderste Hav spiller fast som trio med Peter Uhrbrand, Jørgen Bjørslev og Jeppe Brixvold og leverer et kontemporært nybrud med fast forankring i Fanøs helt unikke kulturarv, hvor fortid og nutid smelter sammen. Denne aften får de selskab af Sonnich Lydom, Kirstine Uhrbrand og Claus Carlsen.
Men! I skal ikke nøjes med at lytte. I får nemlig også mulighed for at deltage i en professionel danseworkshop forud for koncerten og prøve jeres nyerhvervede folkedanse-skills af til lyden af Det Yderste Hav med en billedside af VJ Chroma og rigelige mængder kaffepunch til at løsne leddene, så der kan danses langt ind i natten.
Det Yderste Hav spiller til DMA Roots showet afterparty lørdag d. 9 november.
DMA Roots er en del af Resonator Festival 2024.
Partoutbillet
Køb partoutbillet til Resonator Festival.
Endagsbillet
Køb endagsbillet til lørdag d. 9. november