Jeg har en stærk tro på at vi gennem musikalske oplevelser, kan bidrage til interkulturel forståelse og nysgerrighed, og oplever stor glæde ved at skabe horisontudvidende møder mellem mennesker - og mellem mennesker og musik. 

Æh, Marie, mener du ikke ‘busk’ i ental? – Nej, men jeg kan dæleme godt forstå, du spørger! Vi tager en tur ud på gadernd og ser nærmere på sagen.

Det er visionært af juryen, når kunstnere som AySay og Sylfide får så fornem anerkendelse - de bliver spændende at følge de næste par år. Begge grupper er også gode til at gøre opmærksomme på, at selvom der er klare frontpersoner i begge grupper, Helene Tungelund og Luna Ersahin, så er det det kollektive arbejde med at lave musikken, der muliggør, at grupperne kan nå så langt som de gør.

Nåede du at opleve Resonators lørdagsbølge? Det var dagen, hvor harpeloops, episk finsk rap-battle, tætpakket folkebal, mørk trance og jordskælvsbeats sendte Odense en tur verden rundt.

– Reportage fra Resonator, lør 12/11 2022 –

Afrobeat, caribiske grooves, urbane tunes tilsat et strejf af mindelser om en tidlig Rihanna. Pongo samlede det danseglade folk til et brag af en efterfest på årets sidste Resonator-aften.

– Reportage fra Resonator, lør 12/11 2022 –

Ifriqiyya Electrique udspændte torsdag aften på Resonator Festival nye rammer for musik og performance, da de inddragede publikum i et nyfortolket tunesisk Banga-ritual med plads til dans, guitarsolo og elektronisk trance-metal.

– Reportage fra Resonator, onsdag 10/11 2022 –

I fællesskab skaber man dansen og dermed den samlede, gode oplevelse. Alle deltagerne skaber den fælles dans, og kæden er dermed ikke stærkere end dens svageste led.

– Reportage fra sidste års Folkebal, Lørdag 13/11 2021 –

Har du nogensinde oplevet et rumskib og en saz få folk til at danse kædedans på en onsdag?

– Reportage fra Resonator, onsdag 9/11 2022 –

Kender du det pludselig at komme til at undre dig over, hvorfor noget, du har set hundredvis af gange, egentlig ser ud, som det gør?

For 11. år i træk udfoldes musikkens rødder i diverse københavnske baggårde og spillesteder med alt fra nordisk folkemusik og colombiansk cumbia til malisk jazz-funk og meget mere!

Hvorfor lyder noget musik bare super episk og ur-musikalsk? Måske er der droner med i spillet, og jeg mener ikke dem, der har vinger og propeller.

Africa Express havde godt fat i publikum på Roskilde, men det kunne sagtens være stukket mere af, for bandet viste flere gange at de kunne skabe en reel ravestemning, og vise hvad styrken ved kulturmøder virkelig er!

Modsætninger mødes: Fanø Free Folk Festival er et umage ægteskab, hvor rummelighed er en hat, man tager på, og brudte forventninger er en mulighed for at lære noget nyt

Roskilde Festival 2022: Din guide til roots-musikkens univers (2/2)

Roskilde Festival 2022: Din guide til roots-musikkens univers (1/2)

Ornamenter er noget med pynt, men kan man hænge pynt på musik? Lad os se nærmere på pyntesygen i roots-, folke- og verdensmusikken.

Med store stemmer og blæserarrangementer skabte soulmusikerne i 1960’erne soundtracket til de farvede amerikaneres politiske ambitioner. Soul blev definitionen på den afrikansk-amerikanske identitet.

Vidste du, at der i Vestafrika eksisterer slægter, som igennem hundredevis af år har varetaget en vigtig kommunikativ rolle i samfundet gennem musik? Læs med og opdag den vestafrikanske griot-tradition.

Den cubanske batátromme er forholdsvist ukendt i Danmark, men den bærer på en spændende historie, og percussionisten Ignacio Guerra Acosta er den helt rette til at fortælle den.

Dawda Jobarteh havde allerede som barn i Gambia afvist det komplicerede kora-instrument. I en københavnsk lejlighed blev gensynet med instrumentet starten på, at han fandt sig selv som kunstner.