Resonator Reportage - Rå og hårdtslående ritualistisk performance sitrer stadig i kroppen

 

ARTIKEL
Af: Asger Bosendal Christensen

12.11.2022

 

Ifriqiyya Electrique udspændte torsdag aften på Resonator Festival nye rammer for musik og performance, da de inddragede publikum i et nyfortolket tunesisk Banga-ritual med plads til dans, guitarsolo og elektronisk trance-metal.

Da jeg trådte ind i den mørke, røgfyldte koncertsal, fik jeg et mindre chok, for der var en energi i rummet, som jeg sjældent har oplevet. Jeg var ikke bare publikum til en koncert - jeg trådte ind i et performativt rum, hvor de ’normale’ koncertnormer var lagt til side. I aftenens anledning var Magasinet nemlig omdannet til et 360 graders venue med kunsteneren placeret midt på gulvet. Publikum havde ikke længere en passiv rolle, men kunne nu bevæge sig rundt om scenen, så de på en helt anden måde kunne interagere med kunstneren og aktivt tage del i den igangværende performance.

Iklædt sort tøj fra top til tå med høje læderstøvler, stramme jeans, blafrende kjoler og mørk tyk eyeliner, havde de fire medlemmer af Ifriqiyya Electric indtaget rummet. De havde placeret sig smart – med ryggen til hinanden dannede de en firkant på hver deres langside og med ansigtet ud mod publikum. Jeg stod helt tæt på. Jeg kunne kigge medlemmerne direkte i øjnene, næsten lugte deres ånde, og mærkede med det samme den utroligt intense energi lægge sig over rummet.

Koncerten startede i et samspil mellem percussion og call & response- sang. Jeg blev hurtigt betaget af det nordafrikanske instrument qraqeb, hvilket mest af alt mindede mig om en slags stor jern-kastagnette. Qraqebens skarpe lyd, når metallet stødte sammen, skar så meget gennem lydbilledet, at mikrofoner var overflødige. Samtidig indtog kvinderne flere roller med deres stemme.

Teksten blev sunget for med en imponerende mørk, luftig og hæs stemme og blev derefter responderet i kor i et lysere toneleje. Der gik dog ikke lang tid før lydniveauet steg markant. François R. Cambuzat kom på med sin stærkt forvrængede guitar, mens Gianna Greco nu deltog i sceancen på sin distortede, 5-strengede båndløse bas. Det var begge klare elementer fra metaluniverset. På gulvet stod en computer, som også fik lov at lege med, og der blev nu skruet op for et tungt drevet elektronisk trommesæt. Jeg ville nødigt have set mig selv i spejlet i på dette tidspunkt, for jeg er ret sikker på, at min kæbe hang temmelig lavt.

Udtrykket var pludselig helt anderledes - jeg forstod nu det de havde skrevet på deres facebookside: ”Preparing a 360 degrees ritual for tonight. A ritual: Devils, Possession & Transe.”

Lydtæppet var en syret blanding af metal, elektronisk trance, samt ritualistisk sang og percussion fra det sydlige Tunesien ved navn ”Banga”, som er en helende traditionel ritualistisk praksis, der inviterer ånder til at indtage personers kroppe og sind for at opnå en trancelignende tilstand.

Det ritualistiske aspekt blev også sat mere i spil, da Cambuzat på et tidspunkt begyndte at flytte mikrofonstativerne ud på den anden side af scenen, for dermed at invitere publikum i centrum. Rollerne var skiftet – jeg stod nu blandt publikum i spotlight midt på scenen, mens Ifriqiyya Elctrique fortsatte koncerten rundt om publikum for på denne måde direkte at indvie publikum i ritualet. Tempoet og stemningen ændrede sig. Den tunge stortomme på alle fire slag i gulvet inviterede publikum til at danse, alt imens en af kvinderne udførte ritualistisk dans i flydende bevægelser blandt publikum. I hver hånd havde hun en qrabeq, hvis skarpe metalklingede lyd næsten må have skabt gnister i luften. Det mest syrede var næsten, da Cambuzat spillede en heltelignende guitarsolo på knæ midt iblandt publikum. 

Jeg havde svært ved at samle mine tanker efter koncerten, mine sanser var overstimulerede – den intense energi og interaktion, som havde fyldt rummet ved koncerten, sitrede stadig i min krop. For en stund, huskede jeg deres navn som Ifriqiyya ’Eclectic’, for de musikalske, performative og ritualistiske værdier, som blev forenet torsdag aften, har jeg aldrig før oplevet i sammenhæng.

 
Forrige
Forrige

Resonator Reportage - Pongo satte ild til dansegulvet med uptempo afrobeat

Næste
Næste

Resonator Reportage – Resonators Folkebal får dig til at glemme tid og sted