Insiderguide til roots-lingo: B – Buske

 

ARTIKEL
Af: Marie Almlund

08.12.2022

 

Æh, Marie, mener du ikke ‘busk’ i ental? – Nej, men jeg kan dæleme godt forstå, du spørger! Vi tager en tur ud på gadernd og ser nærmere på sagen.

Første gang, jeg så ordet “buske?” på en dato-oversigt fra en af de grupper, jeg af og til spiller med, havde jeg knap nogen tanker om det. Det betød simpelthen intet i mit hoved. Da jeg siden hørte andre musikere tale om “båsking”, var jeg lige så blank og bandt i hvert fald ikke de to ord sammen – indtil jeg lige pludselig gjorde i en aha-oplevelse af de helt store!

‘Buske’ (som verbum) og ‘busking’ (som substantiv) er låneord fra engelsk og udtales altså med en å-agtig lyd. De optræder endnu ikke i Den Danske Ordbog, men i nogle musikmiljøer er det helt gængse ord. Når musikere skal ‘ud at buske’, betyder det, at de tager instrumenter og grej med ud på gader og pladser og spiller for de forbipasserende. Og da det immervæk er noget kortere at sige ‘buske’ end komme med hele den smøre dér, kan man godt forstå, udtrykket er blevet populært.

‘Busking’ har som sagt nået Danmark via England, som igen har fået det fra spansk, hvor ord fra roden ‘buscar’ bærer betydningen ‘at søge’. Her har det været brugt om alskens gadegøgleri. I nutidens Spanien bruges ordet angivelig stadigvæk – nu til at betegne prostituerede. Lad os ikke dvæle for længe ved det.

Musikere, der ‘busker’, kan være af alle mulige slags: Blues, pop, singer-songwriters, folk, indimellem klassisk, alt muligt; vi behøver faktisk ikke engang putte dem i genrekasser. Men taler man om “buskspil”, er man pludselig inde i den traditionelle folkemusiks sfære. Når der er buskspil, mødes spillefolk et offentligt sted eller fx på stævner eller festivaler og spiller traditionel (nordisk) folkemusik sammen for egen og for publikums fornøjelse. Hvordan dette ord – som på både dansk og svensk udtales med et u og altså ikke den engelske lyd – har fundet sin plads her er en gåde, jeg håber at løse en dag. Og så hører I fra mig!

Om Insiderguiden til Roots-lingo
Du kender plakaterne fra Dialægt med indforståede udtryk fra forskellige grupper, og roots-verdenen står bestemt også for sin andel af insider-jargon. Jeg har baggrund i lingvistik og et blødt punkt for sproglige finurligheder, og i takt med at jeg har lært roots-verdenen at kende, har jeg opbygget mig en hel samling af ord og udtryk, jeg bestemt ikke lige kunne gennemskue straks. Lad mig tage dig med på min opdagelsesrejse efter opklaring af sprogligt rod og lingvistiske rødder.

 
Forrige
Forrige

Tuuletars vokalmusik bor i en tidløs fantasiverden

Næste
Næste

Anmeldelse: Henriette Flach – “Skyklokke”