Vestlig minimalisme får en malinesisk makeover

ANMELDELSE
Af: Niclas Hundahl

05.07.2022

Africa Express fremførte deres egen version af Terri Rileys ‘In C’, en minimalistisk komposition i evig udvikling. Men hvad er Africa Express for et projekt og hvor godt virkede det på Roskilde Festivals 2022 tredje dag?

Fredag d. 1. juli kunne man høre Africa Express fremføre den amerikanske komponist Terri Rileys berømte minimalistiske komposition ‘In C’. Det hele gik ned på Roskilde Festivals Avalon scene, kl. 15. og publikum var mødt talstærke frem.

Før jeg vil tale mere om hvordan koncerten var, er det værd at knytte et par ord til Africa Express og den minimalistiske komposition, de fremførte.

Africa Express

Vi kender næsten formatet for godt: Lav en stor støttekoncert i forbindelse med et problem i Afrika, saml en masse penge ind og lad os alle have det godt efterfølgende. Live8 koncerten i London i 2005, der blev afholdt i forbindelse med G8 topmødet for  bekæmpe fattigdom og sult i Afrika, var en af den type begivenheder. Der var bare et problem: I det oprindelige line-up, blev der ikke præsenteret ét eneste hovednavn af Afrikansk oprindelse og eneste udstikker i line-uppet af hvide musikere var Mariah Carey. Dette blev flere ret sure over og trods flere musikere siden blev tilføjet, herunder senegalesiske Youssou N'Dour, efterlod det flere ganske vrede og med en dårlig smag i munden. Det forstærkede billedet af afrika som et kontinent var tilbagestående, ikke kun velstands mæssigt, men nu også kulturelt.

Africa Express er et projekt dannet i 2006 netop for modgå dette billede. Projektet ønsker at fremme tværkulturelle samarbejder mellem musikere. En af medgrundlæggerne er Damon Albarn, kendt fra Blur og Gorillaz, og Albarn var også frontmanden da Africa Express lukkede Roskilde festival i 2015. Africa Express er mindre et reelt orkester end det er en organisation, der faciliterer møder mellem skiftende musikere, kompositioner, kulturer og kreative kræfter.

In C (Mali)

In C blev komponeret i 1964 og er et af hovedværkerne i den amerikanske minimalisme. Værket består af 53 korte melodiske fragmenter, som det er op til de individuelle musikere selv at bestemme hvornår de vælger at skifte, hvilket gør hver fremførelse af værket forskellig fra foregående. 

In C specificerer hverken antallet af musikere, instrumenter eller varighed på værket, kun nogle noter om at 35 musikere er optimalt og at det bør tage mellem 45 minutter og halvanden time at fremføre værket. Værket pegede i sin samtid væk fra den atonalitet, der prægede megen ny kompositionsmusik på det tidspunkt, fordi det tonalt primært er bygget op omkring noget så enkelt som c-dur skalaen.

I 2013 sendte Africa Express en delegation til Mali, for at lave en ‘afrikansk’ version af Rileys komposition. Det kom der en række shows og en plade fra 2015 ud af, hvoraf koncerten på Roskilde er det seneste show i rækken. 

Semi-rave på Roskilde

Det er som sagt ikke første gang Africa Express spillede på Roskilde, omend det var en noget blandet fornøjelse i 2015, da de præsenterede et 5 timer langt show, med et væld af musikere. Kritikken gik dengang på at det simpelthen blev for langt og ufokuseret, så kulturmødet blev fordummende i stedet for oplysende. Muligvis også derfor valgte man et lidt klarere koncept til 2022, centreret omkring én enkel komposition. 

Og publikum mødte talstærkt op, teltdugen er helt proppet da jeg selv ankommer i sidste øjeblik. God stemning og da musikken går i gang, bliver der straks klappet i takt til det insisterende ‘c-c-c’ der skal spilles kompositionen igennem - den puls, musikerne skal dele for at kompositionen kan fungere.

Publikums klappen i takt fortager sig og nu bliver det snarere en ‘lytten med’, en oplevelse af musikken og lyden af de super fascinerende instrumenter der er medbragt, herunder balafon, kora, kalimba, djembe, men også sangere. Desværre forsvinder magien lidt efter lidt, og selvom publikum pifter, når energien lejlighedsvis ændrer sig, er det svært i længden at føle sig helt inde i musikken.

Dette lægger musikerne imidlertid mærke til. Pludselig forandrer kompositionen sig, og mere energi bliver hældt ind, især af de fremmødte sange, der gejler publikum op med noget så simpelt som at få dem til at synge med i call-response. Da en af trommerne giver os en 4-on-the-floor, altså markering på alle taktslag som enhver clubbanger med respekt for sig selv bruger, begynder publikum at hoppe med! De sidste 10 minutter var vi med til et rave og bang! 

På slaget 15:45 (i følge mit ur), ender koncerten. 

Havde folk været fuldere, klokken været lidt mere og energien fra bandet lidt højere hele vejen igennem, kunne dette sagtens være gået ned som en af de vildeste raves på Roskilde 2022. Jeg tror også, det var det musikerne opdagede, at det setup de første gang præsenterede på Tate Modern i London, med et villigt publikum har mulighed for at udvikle sig til noget helt andet. Et kulturmøde, der efterlader både musikere, publikum og kompositionen for evigt forandret og rigere.