Tyrkisk artist udfordrer – albummet er ”personalized politics”
ARTIKEL
Af: Freja Leonora Erlendsson
31.10.2021
Gaye Su Akyol drømmer om et mere lige og tolerant Tyrkiet. På hendes album fra 2018 bliver det private politisk.
Drøm dig til den virkelighed, du ønsker at se manifesteret. Sådan forstår jeg budskabet på den tyrkiske multikunstner Gaye Su Akyols tredje album ”Istikrarli Hayal Hakikattir” fra 2018, som hun selv oversætter til engelsk som ”Consistent Fantasy is Reality”.
Akyol er en sammensat artist. Uddannet antropolog og flittigt udstillet visuel kunstner både internationalt og i Tyrkiet, har hun de senere år haft virke som sangskriver, instrumentalist og vokalist, producer og visuel designer i sit band af eget navn. Sidste år medvirkede hun i instruktøren Volkan Güleryûz’ prisnominerede biografiske dokumentarfilm om den transkønnede kunstner Iris Mozalar, og Akyol opfattes af mange som forgangsperson for LGBTQ+-rettigheder i Tyrkiet. Som vinder af prisen ”årets bedste artist 2019” ved Songlines Festival i London, dedikerede Akyol sin takketale til alle dem, som tør drømme om et mere frit, lige og fredeligt Tyrkiet; et Tyrkiet Akyol i et interview med det britiske musikmagasin ”The Wire” fra 2018 beskrev som:
”..(..) increasingly turning inward and becoming a conservatized prison.”[1]
Akyol udfordrer denne samfundsudvikling i sin musik, hvor forsimplede modsætningsforhold mellem øst og vest, kvinde og mand, udviskes. Kunstneren nævner selv albummets tydelige indflydelse fra anatolsk rock, og mødet mellem elementer fra psychedelia, syrerock og grunge, samt brugen af traditionel tyrkisk melodik og skala, vidner om en selvfølgelig eklekticisme hos kunstneren. De psykedeliske elementer, som både optræder musikalsk, samt visuelt i musikvideoen til albummets titelnummer, minder samtidig lytteren om Akyols budskab: at det at turde drømme om en anderledes virkelighed er præmissen for samfundsforandring.
Akyols koncert i Istanbul D. 26. september i år er et eksempel på, hvordan kunstneren udfordrer konservative kønsnormer. Her ses Akyol optræde side om side med tre dansere; to kvinder i knæhøje læderstøvler og lyserøde hotpants, samt en letpåklædt mandlig danser med sort moustache, kun iført et spraglet mavedanserskørt og hovedbeklædning. I modsætning hertil står Akyol; iført futuristisk powersuit og skarp page, fremstår hun som repræsentant for fremtidens Tyrkiet – stærk, uafhængig og kvinde. I slutningen af albummets titelnummer ”Istikrarli Hayal Hakikattir” stiller Akyol sig sejrende med spændte biceps i en power-pose, en mulig reference til 70’ernes feministiske arbejderkvinde: ”We can do it!”
At Akyol ønsker at føre Tyrkiet i en anden politisk retning, ses også i musikvideoen til føromtalte nummer. Med Akyols forkærlighed for 70’er-æstetik, optræder hun her som chauffør i en tour-bus i stil med bussen fra The Beatles’ ”Magical Mystery Tour.” Med hånden på gearstangen tager hun mennesker i alle aldre, størrelser og med alskens kønsudtryk ud på en psykedelisk rejse, hvor de alle ender med at forenes i dans til Akyols musik, en fin symbolik på hendes kunstneriske mission om at forene sit folk gennem øget tolerance i samfundet. Hendes hjemlands politiske højredrejning er måske en realitet disse år, men kunstnere som Akyol er med til at nuancere den ofte ensporede fremstilling af et konservativt Tyrkiet – og hun opfordrer enhver til at forsætte drømmeriet mod forandring.
Gaye Su Akyol spiller D. 13.11.2021 kl. 21.30 på Musikhuset Posten i Odense.
[1] https://www.thewire.co.uk/in-writing/interviews/gaye-su-akyol-interview?fbclid=IwAR1AZ6YpfQOWTpTmjKfwxR7T3MQD2nySq3hFd8lz7C-tc34UtthVWUMVDpg, besøgt D. 20.10.2021.
