Tværæstetisk kommunikation & anatolsk attitude

 

ARTIKEL
Af: Niclas Hundahl

27.10.2022

 

Hvilket fortolkningsrum åbner musikvideoen for? Tuhaf og Gaye Su Akyol tilføjer begge forskellige lag til deres musik ved at give det en visuel side.

Musikvideoer kan ofte tilføje et yderligere lag til musik. Ved at kommunikere tværæstetisk og spille på referencer fra begge felter, kan man gøre oplevelsen af det samlede hele til noget, der stikker ud over hvad de to felter kan hver for sig.

Lyt for eksempel til dansk-tyrkiske Tuhaf’s ”Sovepillen”, den lidt sjove udstikker fra deres EP Gölgeden fra 2019. EP’en består primært af numre i en syre-rock stil i højt tempo, sunget på tyrkisk, men ”Sovepillen” er ikke alene sunget på dansk, den ligger sig også i langt højere i forlængelse af den danske indietradition. Ved første gennemlytning kunne nummeret fortolkes som håbløsheden efter et brud eller et tab. Hjertet bliver hårdt og sanger-jeg’et mister sig selv. Sovepillen er her måske den eneste vej til søvn.

Men hvis man tjekker musikvideoen, instrueret og animeret af Baby Duka, viser sig et andet fortolkningsrum. For kort at skitsere videoen stil, er det animeret til at ligne en 70’er tegnefilm. Midt for et bord sidder forsangeren for bandet, og rundt om bordet sidder en gruppe groteske aristokrater og mæsker sig i piller. Vi ser forsangeren synge igennem det meste af videoen, og som den skrider frem, så dør aristokraterne og bliver til skeletter. Om dette er en hævnaktion, må blive undersøgt i en anden artikel, men der kommer et spændende lag af fortolkning mellem andet og tredje omkvæd. Omkvædets tekst lyder ”Se dig om / forladt og tom / der er ingenting” – andet omkvæd synges af hovedpersonen i videoen, mens tredje ikke gør. Og netop som tredje omkvæd synges, ser vi at planter begynder at spire frem fra aristokraternes skeletter. Der er helt bestemt mere end ingenting og symboliserer måske at selv i den dybeste håbløshed, kan noget god få lov at vokse frem igen. Hvis man altså kigger efter det.

I en helt anden boldgade af ekstravagant amokhed er musikvideoen til tyrkiske Gaye Su Akyols ”İstikrarlı Hayal Hakikattir” (instrueret af Sinan Tuncay) fra pladen af samme navn fra 2018, der betyder noget i retning af ’En vedvarende fantasi bliver til virkelighed’. Stilen er up tempo anatolsk rock, med et utroligt funky beat. I musikvideoen kører Gaye en mini-van og samler forskellige passagerer op. I musikvideoens første halvdel, tages passagererne på en magical mystery tour, der ville få Beatles til at virke ædru. I den anden halvdel er de fremme, og Gaye står udenfor bussen i et ekstravagant outfit der ville gøre Prince misundelig og spiller saz solo for os – efter et lyn er slået ned i sazen - mens et kor af kutteklædte mænd overrækker hende en krone. Det er med andre ord ikke en kedelig musikvideo.

Den tolkning jeg ser muliggjort igennem denne video er netop at Gaye vælger at leve sin fantasi og leve sig ind i rollen som de rockstjerner, herunder Prince, hun så op til som barn. Via de visuelle koder skaber hun et rum hvori hun sameksisterer og åbent låner fra dem hun gerne vil være mere som, samtidig med at musikvideoen er fyldt med referencer til tyrkisk kultur, der også grounder hende i sin egen opvæksts kultur.

Det skønne ved fortolkninger af værker er at tilsyneladende modstridende fortolkninger kan sameksistere. Musikvideoerne tilføjer som nævnt et ekstra lag der kan indgå i de forskellige fortolkninger og det gør det bestemt sjovere at lytte til musikken samtidig med at man prøver at forstå de referencer der bliver smidt i hovedet på os.

Forrige
Forrige

Vil du have et hårdt eller et blødt slag i ansigtet? Måske begge?

Næste
Næste

INTERVIEW: Antropoceno! - På videnskabelig formidlings-tour med musikkens superkræfter