Tema: Arbejdets rytmer
Af: Niels Bonde Jensen
04.05. 2023
Crossoverfrequencies.com
Et samarbejde mellem:
DJ Spincycle, Second To the Left, WORT 89.9 FM, Odense Musikbibliotek & Resonator.
*Podcasten er på engelsk*
Forestil dig en jæger, der sniger sig gennem græsset på Afrikas savanner tusinder af år før vores tidsregning. Eller en arbejder ved samlebåndet på en Fordfabrik i starten af 1900-tallet. Eller forestil dig en sygeplejerske, der kastes ind på en underbemandet afdeling på et moderne superhospital.
Hvilke lyde kendetegner disse vidt forskellige former for menneskeligt arbejde gennem tiderne? Hvordan ville man oversætte det til musik? ”Gennem rytmiske gentagelser”, er det oplagte svar. Lydfragmenter fra kroppe og materialer i bevægelse, der syntetiseres og finder en fælles puls. Et kludetæppe af dagligdagens klange, der samles og væves ind og ud af hinanden.
Dette er grundlaget for musik knyttet til alverdens arbejdsformer – en musik, der som arbejdet selv, har fulgt mennesket fra første færd på jagtmarkerne til nutidens åbne kontorlandskaber.
I det tredje afsnit af podcasten Crossover Frequencies har Ankur Malhotra AKA DJ SpinCycle gravet dybt i arbejdsmusikken og fremhæver eksempler fra nær og fjern på denne musikalske bearbejdning af den arbejdende menneskekrops rytmiske gentagelser. Han forklarer om sin egen fascination af arbejdets lydunivers:
”Jeg er mekanisk ingeniør, og jeg arbejdede på et tidspunkt på en flymotorfabrik i Indien, omgivet af ca. 900 maskiner - hver enkelt med sin egen rytme. Jeg tror også, det var der, jeg fandt kærligheden til techno. Og når man tænker på percussion og rytme, tror jeg, at de tidligste lyde har været at skære et træ eller endda lave ild, hvor to sten rammer hinanden og skaber en rytme. Så jeg tror, det er noget helt indlejret i menneskets møde med den naturlige verden”
Han fortsætter med at fortælle om det musikalske detektivarbejde, som podcasten har kastet ham ud i:
”Der er nogle meget overraskende opdagelser, for når du graver i lydenes natur, ender du ved nogle meget specifikke kilder. Tag høstmusik: måske har du hørt om høstsange i almindelighed, men høst af svampe, for eksempel, hvem ville have troet, at der ville være en sang om at høste svampe, men jo, det er der.”
Men hvad med nutidens afkoblede, digitaliserede arbejde? Hvis den rytmiske puls, der er arbejdsmusikkens grundlag, stammer fra aktive kroppe og den kinetiske bearbejdning af materialer, hvordan lyder så det inaktive arbejde? Hvordan skabes en musik over bilag, der sendes rundt i et ministerium? Eller investeringer fra online bankkonti, der flyder i takt med aktiekursernes svingninger? Eller hvad med lyden fra tilblivelsen af denne artikel? Komponeres fremtidens arbejdsmusik udelukkende af tastaturernes klik-klak og notifikationernes ding-dong? Malhotra giver sit bud:
”Arbejdsformer er altid i gang med at transformere sig selv, så musikken udvikler sig selvfølgelig. Kraftwerk kunne være et interessant eksempel, hvor robotter laver musik. Selv maskinmusik er jo altid musik, der er lavet af mennesker. Så jeg tror ikke, at mennesker vil blive erstattet af AI eller noget i den dur. Men jeg tror, og det er også det, der gør denne samling fascinerende, at dele af selve arbejdets natur forsvinder. Jeg fandt f.eks. en sang om hyttebygning, og det er jo ikke fordi folk er særligt beskæftiget med at bygge hytter for tiden.”, forklarer han og fortsætter:
”Sådan noget er interessant at tænke over, hvordan arbejdets natur vil ændre sig, og hvordan denne musiks natur måske vil være mindre og mindre optaget af folk, der går rundt og udfører deres daglige aktiviteter.”
Arbejdsmusikken er altså på vej mod nye former, der som arbejdet i høj grad også er, er tilpasset den teknologiske udvikling og sammensmeltningen af dagligdagens fysiske liv og det digitale liv. Hvilken rytmisk puls, hvilken pumpende hjertebanken, der akkompagnerer og fortolker menneskets arbejdsprocesser i den digitale tidsalder, må, fristes man til at sige, fremtiden vise.
