Lux Boreal tænder nordiske jazzlys i Aarhus
ANMELDELSE
Af: Josefine R. Skaaning
12.05.2023
En omrejsende festival gæster lige nu Danmark med et udvalg af håndplukkede musikere fra hele Norden. Onsdag nåede karavanen til Aarhus, og over to aftener præsenterede Lux Boreal fire acts i den særegne sal Helsingør Theater i Den Gamle By. Den første aften bød på svenske Lovisa Samuelsson Quartet og norske Christian Wallumrød Ensemble.
Helsingør Theater er en lille, og en smule overset, perle i Aarhus. Et over 200 år gammelt teater, som i 1950’erne undgik nedrivning, da det blev flyttet fra Helsingør til Den Gamle By. Da den bogstaveligt talt grænsekrydsende festival Lux Boreal ankom til Aarhus onsdag aften, slog den sine imaginære teltpæle ned i den historiske teatersal.
Scenen er udsmykket med en gammel kulisse af noget, der ligner et antikt, romersk palads. I aften udgøres scenografien af en hel del instrumenter, som musikerne, der er rykket fra orkestergraven op på scenen, må smyge og sno sig imellem. Publikumsfremmødet er desværre ikke så stort, så man kan næsten få en hel række af rødpolstrede teaterklapstole for sig selv. Men der venter publikum en både overraskende, behagelig og morsom oplevelse.
Svensk melankoli med håb og humor
Lovisa Samuelsson Quartet lægger ud. I enkle outfits påsyet fuglføniks-inspirerede dekorationer træder de ind på scenen. I deres fjerdragter præsenterer de en sammenvævning af mere eller mindre beslægtede stilarter. Singer/songwriter, jazz, folkemusik og country - til tider med et stænk af cirkus og for det mest med en passende portion melankoli. Måske møder jeg mine fordomme her, men jeg synes, jeg kan høre en særlig svensk lyd i musikken - et strejf af Jan Johansson og ”Alle vi børn i Bulderby”.
Lovisa Samuelsson er en charmerende og humoristisk fortæller – både i og mellem sangene. Den lette tone i talen skaber en stemningsbalance med musikkens sørgmodige under- og overtoner, der befinder sig et sted mellem hjertesorg og håb.
Rytmerne slås an af den mangefacetterede trommeslager Anna Lund, der, udover at mestre diverse opfindsomme teknikker, på lettere uventet opfordring fra forsangeren som latterfremkaldende ”pausefisk” beretter om sin familiære baggrund med generationer af bilforhandlere samt åndedrætsøvelser med udånding på ordet ”yoghurt”.
Norsk nytænkning
Aftenens andet act, Christian Wallumrød Ensemble, skaber musik for det mere trænede øre. De stiller op med en u-klassisk jazzkvintetsammensætning af klaver, cello, saxofon, trompet og trommer. Derudover krydres musikken med bl.a. harmonium, spil på flygelstrenge og elektroniske effekter. Med en blanding af jazz og ny kammermusik eksperimenterer musikerne sig gennem sættet. Nogle passager udfyldes af brede, genkendelige flader af klassiske klange, mens andre steder præges af overraskende, til tider en smule uforståelige forløb.
Denne optræden inviterer til mere indadvendthed. Musikerne står koncentrerede, ofte med lukkede øjne, numrene er lange, og der er ikke så meget snak undervejs. Dog mærker jeg i ny og næ af en vis spænding, der kommer af ikke at have nogen anelse om, hvor musikken bevæger sig henad. Det kræver min opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at musikerne i kvintetten er yderst kompetente, men som anden koncert på en aften kommer seancen til at føles en smule lang.
De publikummer, der stadig har årets Lux Boreal i vente, kan glæde sig til en både varm, humørfuld og lidt krævende musikalsk oplevelse. Jeg gik opløftet fra festivalen med mættede sanser og smil på læben, og jeg vil helt sikkert holde øje med, hvad Lux Boreal finder frem af lysende, nordiske talenter i fremtiden.
Læs mere om Lux Boreal og se hele programmet her.