Insiderguide til roots-lingo: M - Molevit
ARTIKEL
Af: Marie Almlund
08.09.2021
Hvad har en fransk mølle at gøre med den sydfynske ø-perle Ærø og et 300 år gammelt modsvar på Tinder? Jo, der er såmænd en god forklaring på hele molevitten.
M - Molevit
Hørt i udtryk som “Skal vi ikke ta’ molevitten fra Ærø?”
“Skal vi ikke ta’ molevitten fra Ærø?” lyder måske lidt spøjst i dine ører, for er vi ikke vant til, at vi tager “hele molevitten”? Og hvordan kan vi tage (hele) molevitten fra Ærø…? Hvis jeg nu teaser med, at vi er faktisk er ude i noget, der kunne være 1700-tallets Tinder, følger du så med mig videre her?
Når (folke-)musikere taler om molevit(ten), er der tale om en ældre brug af ordet; altså fra længe før det fandt den form, vi kender og bruger i dag —‘hele molevitten’ forstået som ‘rub og stub’, ‘hele pibetøjet’ osv. En molevit er en type selskabsdans med tilhørende musik, som i dag oftest forbindes med —surprise: Ærø.
Ærø er (endnu) et sted med en særlig musiktradition: her har danseformen menuet (“me-nu-ÆT”) med tilhørende musik været central meget længere end de fleste andre steder i Danmark. I 1700-tallet var menuet det hotteste hotte direkte importeret fra Frankrig. I en skøn og sprogligt forvirrende forening med den ligeledes populære dans molinask (“mo-li-NASK”, også fra Frankrig og dér vistnok egentlig moulinage), fødtes så molevitten. Molevit som dansebetegnelse har været brugt flere steder, bl.a. på Randersegnen, men på Ærø har den som sagt holdt ved særligt længe, og i dag er specielt én bestemt molevit-melodi kendt som “MolevitTEN fra Ærø”. (Prøv i øvrigt lige, om du kan sige “molevit-melodi” 5 gange uden at lyde som Bamse fra gode gamle Fjernsyn for dig.)
Molevit har været danset som en sammensætning af to dele: Først en rækkedans i roligt tempo, hvor de dansende rigtig kunne se hinanden an. Dernæst en hurtigere dans med møllehjul (det er nok her, moulin’en fra moulinage har levet videre), hvor man så for alvor har kunnet kaste sig i armene på hinanden. Det er faktisk ren 1700-tals-Tinder, det her, og jeg bliver i grunden så glad af at tænke på, at mennesker for 300 år siden på mange områder egentlig slet ikke var så forskellige fra os i dag!
Nummeret starter med en lang tone. Hold godt fast i den, og du vil opdage, at den varer ved hele vejen. Og voilà, du har nu stiftet bekendtskab med en drone. Den ligger dér som ankerpunkt for hele musikstykket og tilfører et dejligt ur-musikalsk udtryk. Dronemusik er nemlig meget gammel (og findes i øvrigt i hele verden, i Sydasien helt tilbage til antik tid) og kan betragtes som en af de simpleste (og, vil jeg mene, mest effektfulde) måder at akkompagnere en melodi på – altså med dronen som kontinuerligt klingende tone.
Instrumenter som sækkepibe, drejelire, didgeridoo og tambura er droneinstrumenter, og finder du åbningsmelodien til Black Sails frem, kan du møde drejeliren, der dominerer det første minut. Den har en rå, skarp og distorted klang, og måske kan vi så småt genkende slægtskabet hos vores tre brummende drone-søskende. I øvrigt kan du også lige tænke over, at man på engelsk kan sige, at nogen “droned on about x”, hvis de plaprer ustandseligt, og inden jeg selv risikerer at falde i den kategori, vil jeg bare sige god fornøjelse med alle dronerne derude!
Om Insiderguiden til Roots-lingo
Du kender plakaterne fra Dialægt med indforståede udtryk fra forskellige grupper, og roots-verdenen står bestemt også for sin andel af insider-jargon. Jeg har baggrund i lingvistik og et blødt punkt for sproglige finurligheder, og i takt med at jeg har lært roots-verdenen at kende, har jeg opbygget mig en hel samling af ord og udtryk, jeg bestemt ikke lige kunne gennemskue straks. Lad mig tage dig med på min opdagelsesrejse efter opklaring af sprogligt rod og lingvistiske rødder.
