Kaisin træder nyt territorium og får sand under sandalerne

 

ANMELDELSE
Af: Mikkel Poulsen
29.04.2022

 

Verdensmusikorkestret Kaisin har udgivet 2’eren “Den Røde Ørken” på deres selvbetitlede debut-EP. Singlen lyder af stillestående hede, men er langtfra en ørkenvandring.

Som optakt til EP-udgivelsen senere i år er sløret nu løftet for et nummer, der skaber ikke så lidt suspense for den røde tråd i Kaisins første album. Hvor bevæger udtrykket sig hen? Hovedpersonerne i orkestret, Ida Marie Jessen og Benjamin Møller Kirketerp, har på opfølgeren “Den Røde Ørken” skåret den klassiske strygekvartet fra, som høres på førstesinglen “Den Blå Manakin”.

Væk – men ikke helt væk – er den nordvestlige klang og det renere folkemusikalske udtryk, som resten af orkestret ellers betoner med strenge og buer. Ørkenbilledet får i stedet lov at være styrende, og vi får et sparsomt besat nummer med en flot og harmonisk interessant vokal i front, der nikker mod Mellemøsten. I en melodi, der tvinger en mere aktiv lytning frem med sit varmere tonesprog og uforudsigelige færd, skinner Ida Marie Jessen på modersmål og med en nordisk folketone, som sanddækket ikke kan skjule. Sådan afværges kliche.

“Den Røde Ørken” er tekstmæssigt en refleksion over undertrykkelse, hvor et hjem er blevet afløst af kun rødt sand. “Horisonten er tom; vinden er vendt om”, som det også lyder. Det er de fordrevnes vandring i ørkenen.

Forhåbentlig vil Kaisin gøre et par stop mere dér på den kommende EP.

 
 
Forrige
Forrige

Anmeldelse: Grønlandsk spoken word med lidt elektronisk clubstemning

Næste
Næste

Soul – Politik, kultur og den afrikansk-amerikanske identitet