Anmeldelse: Grønlandsk spoken word med lidt elektronisk clubstemning

 

ANMELDELSE

Af: Mikkel Poulsen

12.05.2022

 

Danske Per Bloch har udgivet et hyldestalbum til det grønlandske sprog, som han forsøgte at lære på 2,5 år. Han har måttet søge hjælp til udtalen, men det er stemningsfuld og finurlig spoken word.

Albummet hedder “Panneq”, som på dansk er en rentyr, og er ligesom sin forgænger “Vi skal noget sammen” (2019) et spoken word-album på nær nogle instrumentale numre som “Oqaasissaarukkaangama”, der er det klart mest melodiske indslag, fra producer Andachan, der også tillægger rentyren et dubstepsk snit. Oversat betyder nummerets titel poetisk rammende “Når jeg ikke har ord at sige”.  

“Panneq” kommer vidt omkring og er befolket af flere grønlandske musikere og producere samt en australsk og en dansk/svensk. Overraskende er lyden ikke specielt folkelig, men overvejende elektronisk, og de 7 numre er sparsomt, men virkningsfuldt krydret med reallydoptagelser, Per Bloch selv har indhentet i Grønland. Det er fødder i sne, grønlandske fugleskrig og byggearbejde. Men musikken er også pop, beats, et ydmygt strygerarrangement, en fuzzguitar og stønnende stemmer. 

Per Bloch fortæller, at albummet er en kærlighedserklæring og taksigelse til det grønlandske, efter han i 2,5 år gæstede, hvad der for en dansker både er og ikke er et andet land. Ingen tvivl om, at den danske musiker og forfatter nærer en dyb respekt for Grønland. Albummet skulle indtales på grønlandsk, også selvom udtalen ikke har en inuits sikkerhed. Men diktionen er fattet og ydmyg, til tider halvt hviskende. Og især dette sætter stemningen for albummet, som visse steder kan have et uhyggeligt, nostalgisk skær. 

Når man er forbi den idylliske intro “Aallaqqaasiut” og halvt gennem fortsættelsen i “Ilusissaa sananeqarpoq”, præsenteres et brud med den fordomsfulde forventning til det rolige og patosladede, da en brat overgang til bastung elektronisk clubstemning river andet over i to. Sådan lyder Grønland selvfølgelig også. “Panneq” er et moderne album, der dog ikke lyder af at være med fremme i 2020’ernes pop, men spiller på nogle beats med 20-årsnostalgi, særligt på “Arlaannik soqatigiittariaqaraluarpugut”, der betyder “Vi burde gøre noget sammen”. Og det har Per Bloch og hans grønlandske producenter simpelt gjort med “Panneq”.

Forrige
Forrige

Duduk – instrumentet, der trækker rød tråd mellem fortiden og nutiden

Næste
Næste

Kaisin træder nyt territorium og får sand under sandalerne