ANMELDELSE - Lys i Jordens Skygge, Julian Svejgaard: Lyrisk klaver og tramp i gulvet
ANMELDELSE
Af: Niclas Hundahl
21.12.2021
I en vekslen mellem lyrisk klaverspil og fremaddrivende dansemusik har Julian Svejgaard lavet en plade, der både kan nydes fra lænestolen og på gulvet. Pladens begyndelse er klart dens stærkeste del, men hele værket tåler mange genlytninger og tager os både fra Fanø til Berlin.
På Julian Svejgaard debutplade Lys i jordens skygge med hans egne klaverkompositioner, tager han favntag med en del af soloklavertraditionen, med elementer fra både Beethoven og Debussy, men også noget af den skandinaviske folkemusik.
”Stjerner i par” er en af mine favoritter på pladen. Der væves mellem stærke melodier, hvor Svejgaard viser både sin tekniske kunnen og sine evner udi at få arrangeret og iscenesat melodierne, så hver melodi fremstår i hver sin unikke ramme. Og til slut får vi, med god trampen i gulvet, et arrangement af sønderhoningen ”Ka’ du huske hvad du loved’ mig”- Straks trækkes jeg til et bal på Fanø med Beethoven ved klaveret.
På pladens tredje nummer ’Kornmod’ skifter værket karakter og klaverets strenge danner her ramme om en repetitiv, men stærkt fremadrettet komposition. Dette nummer kunne sagtens finde sin plads en sen nattetime på et diskotek, hvis man lige gav det lidt flere elektroniske effekter. Vi har både været til bal og på klub og værket er kun lige kommet i gang.
Pladens midte går en lille smule i stå og den intense energi, der skød mig til Fanø og Berghain viser sig kun glimtvist. Enkelte sektioner, hvor Svejgaard igen bringer fokus på klaverets fysiske strenge rusker fra tid til anden op i mig.
”Violer på havbunden”, pladens niende nummer, markerer et klart brud med den lyriske midte, veksler mellem sfæriske klange og en melodi, der leder tankerne tilbage på det Fanøbal vi oplevede tidligere, dog mindre pompøst.
Sidste del af pladen samler igen op og giver noget mere tempo. Svejgaards trampen i gulvet forsøger igen at lokke os ud for at danse med musikken på ’Den sidste solopgang’, der næsten får karakter af et Scott Joplin nummer.
Alt i alt er Lys i Jordens Skygge ikke bare en spændende plade, der viser Svejgaards evner som komponist og arrangør. Pladen i sig selv er også en kamp mellem lyriske klaverkompositioner og et klaver, der vil tvinge os til at møde musikken med kroppen på dansegulvet. Så må man som lytter selv vælge mellem lænestolen eller dansegulvet.
