Koncert Kamilla Haugaard Koncert Kamilla Haugaard

AFHOLDT - Tak til ROOTS (DK)

Det Odenseanske kor Roots synger musik fra hele verden! SÅ er Resonator 2023 i gang!

Studenterhus Odense
09.11.23
Kl. 16.00

 

Sted: Studenterhus Odense
Dato: 09.11.2023
Tid: 16.00

 
 
 
 

Vokalmusik fra hele verden. Så simpelt som det, og så mangfoldigt som det…! 

Med koret ROOTS kommer du på en rundrejse til forskellige lande. Koret inspireres af et bredt  spektrum af traditionel musik – fra gamle, rituelle sange til nyere folk.  

Sangerne i ROOTS elsker at udforske sangtraditioner, klange og rytmer under kyndig ledelse af korleder Lene Høst Mees. Det kan blive lidt nørdet i øvelokalet, men dette udvider kun glæden ved  sangene og forståelsen af dem. Det hele kulminerer i medrivende optrædener, hvor sangene får liv og altid fremføres på originalsproget, om det så er finsk, georgisk eller dansk.  

Ved denne koncert byder ROOTS på bl.a. swingende rytmer fra Tanzania og Brasilien, melankolske toner fra Georgien og nordiske sange med et kæmpe glimt i øjet.  

De fleste arrangementer er lavet specielt til ROOTS af korets dygtige instruktør, Lene Høst Mees,  som er en kapacitet inden for folke- og rootsmusik. Nogen vil måske kende Lene fra vokalgruppen  HØST, trioen Vingefang eller andre ensembler, hun er koncertvirksom med.


SÅ er Resonator 2023 begyndt! 

 
 
 
 

Enkeltbillet

Køb enkeltbillet til denne koncert.

 

Partoutbillet

Køb partoutbillet til Resonator Festival.

 
 
 
Læs mere
Koncert Kamilla Haugaard Koncert Kamilla Haugaard

AFHOLDT - Tak til AySay (DK)

Musik der udvikler sig over tid, musik du ikke kan forudse, musik der afsøger nye forbindelser mellem genre, sprog og skoler.

Frølageret
09.11.23
Kl. 20.00

 

Sted: Frølageret
Dato: 09.11.2022
Tid: 20.00

 
 
 
 

*GISP!* - Du træder med ét ud af drømmen, sætter dig op og prøver at huske hvad du lige har oplevet bag dine øjenlåg.

En ørken af blåt sand i konstant bevægelse. Det eneste direktiv for din færden i dette summende landskab var Luna Ersahin’s orientalske fraseringer. Altid lige langt væk og tæt på.

Solen stod op til Guld Og Grønne Skove

 

Du travede ørknen tynd efter vand til rytmen af Su Akar

 

Og du dansede månen frem til Aşîtî

 

AySay er et pragteksemplar på vores sprudlende rootsscene herhjemme og fik hele tre statuetter med hjem fra DMA Roots 2022 (årets navn, udgivelse og komponist).

Musik der udvikler sig over tid, musik du ikke kan forudse, musik der afsøger nye forbindelser mellem genre, sprog og skoler.

… og ganske vist musik du kan glæde dig til på Resonator Festival 2023!

 
 
 
 

Enkeltbillet

Køb enkeltbillet til denne koncert.

 

Partoutbillet

Køb partoutbillet til Resonator Festival.

 
 
 
Læs mere
Koncert Kamilla Haugaard Koncert Kamilla Haugaard

AFHOLDT - Tak til groove& (KR)

Tre percussionister, udlært i den koreanske tradition. 'Groovet' er ægte, oprindeligt og dybt kulturelt forankret, mens '&' er symbol for de uendelige blandinger Sangkyung Lee, Minju Sohn & Hagyeong Kim kan lave i deres musik og alle de forskellige rejser de formår at sende publikum ud på, på en og samme tid.

Dexter
09.11.23
Kl. 18.30

 

Sted: Dexter
Dato: 09.11.2022
Tid: 18.30

 
 
 
 

Groove og hvad ? 

Her har vi en vaskeægte Resonator oplevelse, en af dem som bliver svære at sætte ord på og som du sent glemmer.

Har du brug for noget nyt? Har du brug for at danse dig selv i trance? Har du brug for en indre rejse? 

En feberdrøm af udtryk og indtryk. Til tider står du midt i en eksorcisme og med ÉT! … falder atmosfæren ned i søvndyssende melodisk lyksalighed. 

Groove& er en af dem du efter vores mening skal have i bogen som musikalsk globetrotter på dette års festival. Et vigtigt mærke at have på spejderjakken, når du bevæger dig videre i dette års fantastiske program. 

Den her koncert skal vendes over et par øl eller måske en kombucha i anledningen? 

Kombuchaens geografiske oprindelse og etymologi er dog usikker, modsat Groove&, som er fuldt autentisk koreansk musik, fremført af tre percussionister, udlært i den koreanske tradition. 'Groovet' er ægte, oprindeligt og dybt kulturelt forankret, mens '&' er symbol for de uendelige blandinger Sangkyung Lee, Minju Sohn & Hagyeong Kim kan lave i deres musik og alle de forskellige rejser de formår at sende publikum ud på, på en og samme tid.

Tag med!

 
 
 
 

Enkeltbillet

Køb enkeltbillet til denne koncert.

 

Partoutbillet

Køb partoutbillet til Resonator Festival.

 
 
 
Læs mere
Koncert Kamilla Haugaard Koncert Kamilla Haugaard

AFHOLDT - Tak til Fulu Miziki (CD)

En pulserende rytme, der fylder luften med et kalejdoskop af farver og lyde.

Sidste år håbede vi at kunne præsentere gruppens hæsblæsende take på den rumba i krydsningen mellem afrikanske rytmer og moderne musikalske strømninger. Men i år lykkedes det!

Magasinet
09.11.23
Kl. 21.30

 

Sted: Magasinet
Dato: 09.11.2023
Tid: 21.30

 
 
 
 

En pulserende rytme, der fylder luften med et kalejdoskop af farver og lyde.

Fulu Miziki bryster sig af at være en “Eco-Friendly-Afro-Futuristic-Punk-Assemblee”. Bare den fantastiske titel burde være nok til at vække nysgerrigheden for enhver. Men hvad vil det sige?

Jo, det vil sige at stort set alt hvad Fulu Miziki har med på scenen er lavet af skrald. Fra dekorationer, til instrumenter og kostumer. Lige så vel som at “Fulu Miziki” løst oversat og ganske passende betyder “Musik lavet af skrald”

Sidste år håbede vi at kunne præsentere gruppens hæsblæsende take på den rumba i krydsningen mellem afrikanske rytmer og moderne musikalske strømninger. Men i år lykkedes det!

Skulle det være gået forbi næsen på dig kunne man i år også opleve dem på Roskilde Festival. Her skriver det uafhængige medie Undertoner bl.a.: 

“Pludselig var hele pladsen foran Eos fyldt med et menneskehav, der hoppede, dansede, svingede med armene og klappede i takt – alt sammen dirigeret af de forskellige bandmedlemmer, der skiftevis indtog pladsen forrest på scenen for at hype publikum op med en kombination af imponerende dansetrin, call-and-response og brandtaler.”

Ses vi på magasinet fredag?

 
 
 
 

Enkeltbillet

Køb enkeltbillet til denne koncert.

 

Partoutbillet

Køb partoutbillet til Resonator Festival.

 
 
 
Læs mere
Koncert Kamilla Haugaard Koncert Kamilla Haugaard

AFHOLDT - Tak til Dunjaluk (HR)

Bosniske sange i intim liveoplevelse

Musikbiblioteket
09.11.23
Kl. 18.00

Sted: Musikbiblioteket
Dato: 09.11.2023
Tid: 18.00

 
 
 

Dunjaluk nyfortolker sange fra den bosniske tradition Sevdah. Den kroatiske duo er betagede af lyrikken og melodierne i Sevdah. De udvikler musikken live, hvor stedet og stemningen får lov at påvirke musikken. Derfor er deres album også optaget live. De er optagede af den tilstedeværelse der sker, når musikken udvikles live.

På denne måde bliver traditionen nyfortolket, sådan som traditionen altid er blevet.

 
 
 
 

Enkeltbillet

Køb enkeltbillet til denne koncert.

 

Partoutbillet

Køb partoutbillet til Resonator Festival.

 
 
 
Læs mere
Koncert Kamilla Haugaard Koncert Kamilla Haugaard

AFHOLDT - Tak til Hialøsa (SE)

Stemmer, en fods stampen, energifyldte violiner.

Intens, opløftende tilstedeværelse.

Studenterhus Odense
09.11.23
Kl. 17.00

Sted: Studenterhus Odense
Dato: 09.11.2023
Tid: 17.00

 
 
 
 

Stemmer, en fods stampen, energifyldte violiner.
Intens, opløftende tilstedeværelse.

Under lockdown dykkede den skånske trio ned i deres lokale traditioner. Det blev til en ny lyd til traditionen med sange om livet, døden og om dans.
Når Hialøsa spiller får man et blik ind i noget spirituelt, noget traditionelt og i en nerve og livsenergi uden lige. 

Et energiboost en torsdag eftermiddag i november - hvad mere kan man bede om? 


 
 
 
 

Enkeltbillet

Køb enkeltbillet til denne koncert.

 

Partoutbillet

Køb partoutbillet til Resonator Festival.

 
 
 
Læs mere