AFHOLDT - Tak til groove& (KR)

 

Sted: Dexter
Dato: 09.11.2022
Tid: 18.30

 
 
 
 

Groove og hvad ? 

Her har vi en vaskeægte Resonator oplevelse, en af dem som bliver svære at sætte ord på og som du sent glemmer.

Har du brug for noget nyt? Har du brug for at danse dig selv i trance? Har du brug for en indre rejse? 

En feberdrøm af udtryk og indtryk. Til tider står du midt i en eksorcisme og med ÉT! … falder atmosfæren ned i søvndyssende melodisk lyksalighed. 

Groove& er en af dem du efter vores mening skal have i bogen som musikalsk globetrotter på dette års festival. Et vigtigt mærke at have på spejderjakken, når du bevæger dig videre i dette års fantastiske program. 

Den her koncert skal vendes over et par øl eller måske en kombucha i anledningen? 

Kombuchaens geografiske oprindelse og etymologi er dog usikker, modsat Groove&, som er fuldt autentisk koreansk musik, fremført af tre percussionister, udlært i den koreanske tradition. 'Groovet' er ægte, oprindeligt og dybt kulturelt forankret, mens '&' er symbol for de uendelige blandinger Sangkyung Lee, Minju Sohn & Hagyeong Kim kan lave i deres musik og alle de forskellige rejser de formår at sende publikum ud på, på en og samme tid.

Tag med!

 
 
 
 

Enkeltbillet

Køb enkeltbillet til denne koncert.

 

Partoutbillet

Køb partoutbillet til Resonator Festival.

 
 
 
Forrige
Forrige

AFHOLDT - Tak til AySay (DK)

Næste
Næste

AFHOLDT - Tak til Fulu Miziki (CD)