DMA Roots: Kalaha feat. Hilal Kaya (DK)

 

Sted: Magasinet
Dato: 11.11.2023

 
 
 
 

De selvudnævnte globalister fra Kalaha har altid lidt af grænseløs musikalsk legesyge. Og tak for det.

Rumpistol, Spejderrobot og co. har i mere end et årti været garant for både bevidsthedsskabende- og udvidende soniske oplevelser, men alligevel er det som om, de for alvor finder melodien, når Hilal Kaya synger for og fokuserer udtrykket på en facon der ikke begrænser, men tværtimod forløser bandets potentiale. 

Vi er ikke så naive at tro, at Kalaha med denne konstellation permanent afbryder deres evige opdagelsesrejse i alverdens lydlandskaber, og netop derfor bør du unde dig selv chancen for at opleve dem med Hilal Kaya som sublim forankring i – og fortolker af – den anatolske musikarv. 

Og hvis du bare er dukket op for at danse, jamen, så er du skam også kommet til den rette koncert.

 
 
 
 

Endagsbillet

Køb endagsbillet til denne dag.

 

Partoutbillet

Køb partoutbillet til Resonator Festival.

 
 
 
Forrige
Forrige

DMA Roots 2023

Næste
Næste

DMA Roots: Åkervinda (SE/DK)