Tema: Spirituel musik

Af: Niels Bonde Jensen
19.05. 2023

Crossoverfrequencies.com

Et samarbejde mellem:

DJ Spincycle, Second To the Left, WORT 89.9 FM, Odense Musikbibliotek & Resonator.

*Podcasten er på engelsk*

 

Lyt til podcasten mens du læser

“Ved at lytte opnåede jeg på en måde en helt ny viden”, sådan siger den tyske musikjournalist, udgiver og omvandrende leksikon inden for spirituel musik, Jean Trouillet i fjerde episode af podcasten Crossover Frequencies. Han beskriver sit første møde med qawwali-legenden Nusrat Fateh Ali Khans musik. Et møde, der involverede en sjælden vinylindspilning og en solid dosis LSD, og som blev en form for åbenbaring i hans liv – ikke kun i forhold til sufikulturen og dens musikalske traditioner, men i forhold til en mulig forbindelse til det åndelige gennem musikken.

På tværs af mange af verdens religioner kunne man sige, at netop sådanne møder er kernen i den religiøse erfaring: at man oplyses gennem lytning. Fra Moses på bjerget til præstens prædiken i folkekirken.

Tidligere i episoden spiller værten, Ankur Malhotra AKA DJ SpinCycle, forskellige sange knyttet til hinduismen, der har en bestemt lyd som fælles grundlag. Der er tale om ordet ”om”, der på sanskrit referer til det hellige, ophøjede og uendelige. Ordet chantes før og efter reciteringer af hellige tekster, det anvendes i bønner og indgår som et nøgletegn i hinduistisk ikonografi. Det anvendes under bryllupsceremonier, under yoga og som led i meditation.

En enkel stavelse, en basal stemmefremkaldelse, en rund, næsten instinktiv resonans i mundhulen, der forgrener sig til et væld af betydninger forbundet til ideen om det ophøjede. Gemmer denne åndelige stræben sig i alle musikalske lyde? Er der noget ja, guddommeligt, over selve akten at skabe musik? Malhotra stiller sig selv spørgsmålet i episoden og uddyber her:

”Fra blues og gospel til sange direkte knyttet til forskellige religiøse entiteter til hedenske ritualer, animistiske traditioner og musik om jorden og naturen er der en fælles søgen efter styrke på spil. Det kan så gå igen i musikernes personlige åndelige overbevisninger og søgen, men i det helt store billede er det denne fælles kerne, man gerne vil forbinde sig med”, siger han.

Denne fælles styrke kan selvfølgelig både forståes konkret og mere esoterisk. Det er f.eks. et slående gennemgående kendetegn i den musik, som Malhotra spiller i episoden, at den svæver i melodiske og harmoniske forløb. Som med ordet ”om” er det som om, at den spirituelle musik inviterer til at runge ud i stedet for, som det var tilfældet med arbejdsmusikken i tredje episode, at søge ekstasen i rytmiske gentagelser. Eller hvad? Malhotra finder nemlig også et slægtskab med den rytmiske musik i ritualets konkrete forankring af det åndelige. Han forklarer med udgangspunkt i hans beskæftigelse som techno-DJ:

”Til techno-fester er der det her klare ritualistiske element. Men det er jo en term, der ofte også bruges til at samles om bøn eller prædikener. Det henviser til et delt rum, hvor alles kroppe bevæger sig i den samme takt. I templet kunne det være klokkens ringen, og til et rave er det selvfølgelig bassen. Der skabes en fælles emotionel kontakt, hvor folk smiler og græder i det her fysiske rum sammen – det skaber en stærk forbindelse, der er central i spirituel musik”.

Man kunne måske også sige at musikken, menneskets arrangering af lyde, agerer bindeled mellem det konkrete, fysiske rum og det åndelige rum. Ikke at oplysningen stopper her – når døren er åbnet til f.eks. pakistansk sufimusik, begynder arbejdet med den mere jordnære videnssøgning, men når forbindelsen mellem krop og sjæl først er etableret, er det svært ikke at lade sig bevæge.

 
 
Forrige
Forrige

Tema: Forsvindende kulturer og samfund

Næste
Næste

Lux Boreal tænder nordiske jazzlys i Aarhus