Tema: Forsvindende kulturer og samfund
Af: Niels Bonde Jensen
17.05. 2023
Crossoverfrequencies.com
Et samarbejde mellem:
DJ Spincycle, Second To the Left, WORT 89.9 FM, Odense Musikbibliotek & Resonator.
*Podcasten er på engelsk*
I den afghanske film Khan-e tarikh (The House of History) fra 1996 vises ruiner i Kabul, der tidligere har huset vigtige kulturinstitutioner – museer, biblioteker osv. - men som er blevet destrueret som følge af borgerkrigene op gennem 80´erne og 90´erne. Tusinder og atter tusinder af dokumenter og genstande, der hver især var vigtige brikker i en historie og en kulturs fortsatte liv, forvandlet til støv. I sig selv er filmen et unikt historisk dokument – den måske eneste dokumentar, som Afghan Film, Afghanistans statsdrevne og monopolhavende produktionsselskab, producerede i denne periode. I sidste afsnit af podcasten Crossover Frequencies forsøger Ankur Malhotra AKA DJ SpinCycle omvendt at forevige nogle andre brikker fra verdens forsvindende kulturer, før det er for sent.
Blandt andet vender han også ørerne mod Afghanistan, hvor musikken har trange kår som følge af Talibans systematiske fængslinger og henrettelser af musikere og afbrændinger af instrumenter og indspilninger. Han udgraver dog et glædeligt minde fra fortiden – et upbeat dansenummer af musikeren Gafur Khan på strengeinstrumentet dutar. Og på den måde er dette lille indblik i en kultur på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt nu foreviget gennem podcastens RSS-feed og internettets globale netværk. Jeg spørger Malhotra, hvilken rolle medier og kuratorer spiller i bevaringen af disse kulturer og, ikke mindst, hvilke eksotiserende fælder, man bør undgå i processen:
“Der vil altid være nogle fælder, men først og fremmest er mediernes rolle blevet større og vigtigere. Folk har en enorm adgang nu – gennem telefoner, internettet osv. – så selve dokumentationshandlingen er blevet udvidet. På den måde er det kuratoriske aspekt også vigtigere end nogensinde”, svarer han og uddyber:
”Det handler jo om at undgå, at noget bare bliver fremsat som dagens krydderi. Man må respektere, at disse kulturer har århundreders eller årtusinders historie bag sig. Så det handler om at gøre sin research ordentligt – at få en forståelse for traditionerne, fællesskaberne, musikken osv. – så man kan forstærke de stemmer, der er så fjerne, at de ellers ikke bliver hørt. Det handler i sidste ende om at fungere som kanal for nogle folkeslag, der er i udsatte positioner”
Denne kanal kan altså i sig selv tage form som et slags digitalt museum: en kulturel infrastruktur, der modsvarer den ødelagte kulturelle infrastruktur i den materielle virkelighed ved at samle stumperne og sætte dem sammen på nye måder. Jeg spørger Malhotra hvorfor det er vigtigt at bevare disse historiske dokumenter, og hvad vi mister som verdenssamfund, hvis de forsvinder:
”Mange folketraditioner har typisk været orale traditioner. Så det, der er blevet dokumenteret er nogle gange bare et lille udklip af en særlig kultur, men ofte er disse udklip den sidste tilbageværende dokumentation: hvad end det er en bestemt spillestil, en særlig genre eller i nogle tilfælde, hele dialekter og sprog, der ellers er uddøde”, forklarer han og peger frem mod relevansen for nuværende og kommende generationer:
”Det er derfor helt essentielt, at disse udklip bliver bevaret, fordi de både fungerer som referencepunkter for de mennesker, der udspringer af den specifikke kultur, men også fordi de i nogle tilfælde kan lede til en revival af de traditionelle instrumenter, sangskatte osv.”
Podcastserien slutter således ved selve bevaringskunstens tidløse kerne og samlende potentiale: ved at lade fortidens lyde ringe ud i nutiden, sikres fundamentet for fremtidens musik.
